Tilpas beregninger til jeres forretning
Standardfunktioner dækker ikke altid virksomhedens egne nøgletal og beregningsmetoder. Med Beregnede ekstra felter kan I udvide EG Sigma med egne formler og skabe præcis de data, I har brug for.
I opretter felter baseret på eksisterende kolonner, konstanter eller andre ekstrafelter. Formler sammensættes uden programmering og fungerer som nye, skræddersyede kolonner i kalkulationen.
Beregninger opdateres automatisk, når priser eller mængder ændres. Data er altid aktuelle, uden manuelle opdateringer eller efterregning i Excel.
Felterne kan bruges i hele EG Sigma – til filtrering, analyse, indsigtsvisninger og rapporter. Det gør jeres egne nøgletal til en integreret del af beslutningsgrundlaget.
Når felter indgår i skabeloner, følger de automatisk med nye projekter. I får ensartede beregninger, mindre manuelt arbejde og en kalkulationsproces, der matcher jeres metode.
