Standardiseret tilbudsgivning i CCS-format
Tilbudsprocesser præges ofte af manuelle overførsler, forskellige formater og unødvendige fejl. Manglende standard skaber friktion mellem projekterende og entreprenører – og koster tid på begge sider.
CCS Tilbudslister i EG Sigma standardiserer udvekslingen. Projekterende genererer CCS-tilbudslister direkte fra EG Sigma i korrekt, digital struktur. Klar til udbud uden manuel formatering.
Entreprenører indlæser CCS-tilbudslisten direkte i EG Sigma. Struktur, beskrivelser, mængder og enheder overføres automatisk. Kalkulationen bygger på præcis det samme grundlag som udbuddet.
Når tilbuddet er prissat, eksporteres det tilbage i samme CCS-format. Modtageren får en struktureret og sammenlignelig tilbudsliste uden tab af data eller format.
Resultatet er hurtigere evaluering og færre misforståelser. Alle tilbud leveres i samme struktur, hvilket gør sammenligning enkel og transparent – særligt ved offentlige udbud med CCS-krav.
CCS-support er fuldt integreret i EG Sigma. I bevarer jeres eksisterende workflow, men fjerner friktion fra tilbudsprocessen og sikrer ensartet, digital standardisering.
