DS1140 er ikke nem tilgængelig læsning. Standarden er præcist formuleret, bygger på et komplekst begrebsapparat og refererer videre til en række andre standarder og anvisninger. Resultatet er, at mange virksomheder i byggebranchen arbejder med bærende konstruktioner i det daglige, men stadig er usikre på, hvad standarden konkret kræver af dem.
Hos EG arbejder vi tæt med udførende virksomheder på tværs af hele byggebranchen. Vi møder jævnligt de samme spørgsmål: hvad skal dokumenteres, hvornår, af hvem og i hvilken form. Denne artikel er vores forsøg på at samle det vigtigste på ét sted og gøre det tilgængeligt for alle, uanset om du er projektleder, formand eller sidder i tilbudsafdelingen.
For at styrke grundlaget for artiklen har vi samarbejdet med Lone Frederiksen, ekstern kvalitetskonsulent med 26 års erfaring fra byggebranchen, om en uddybende ekspertsession, som vi deler nedenfor.
Hvad er DS1140, og hvor kommer den fra?
DS1140 er en dansk standard, der fastlægger reglerne for almen kontrol af udførelsen af bærende konstruktioner. Standarden beskriver hvad der skal kontrolleres, hvem der kontrollerer, hvornår og hvordan det dokumenteres. Navnet DS1140 refererer til Dansk Standard, som er den organisation der udgiver og forvalter danske standarder, efterfulgt af standardens katalognummer.
Standarden er ikke frivillig. Den udspringer direkte af Bygningsreglementet BR18, kapitel 30 (§523-528), som er den gældende lovgivning for kontrol af bærende konstruktioner i Danmark. Herfra refereres videre til DS/EN 1990 DK NA, Anneks B5, som igen peger på DS 1140:2019 som den standard, der fastlægger de konkrete krav.
DS1140 trådte i kraft 1. januar 2020 og markerede et markant skift for branchen. Ansvaret for at planlægge, gennemføre og dokumentere den almene kontrol overgik fuldt ud til den udførende entreprenør. Den tidligere model med fagtilsyn fra de projekterende og projektspecifikke udbudskontrolplaner er i praksis udfaset.
Et vigtigt afklaringspunkt: DS1140 dækker udelukkende bærende konstruktioner. Tagdækning, installationer, vinduer, overfladebehandlinger og indvendig aptering er ikke omfattet.
Selve standarden kan købes her: DS 1140:2019 på Dansk Standards webshop.
Vores tilgang til DS1140 i praksis
Hos EG har vi siden DS1140 trådte i kraft hjulpet udførende virksomheder med at få standarden omsat til praksis - konkret gennem opsætning af kontrolskemaer og skabeloner i EG Ajour. Det giver os et tæt indblik i, hvor virksomheder typisk støder på udfordringer, og hvad der skal til for at få det til at fungere i dagligdagen.
For at give et endnu mere kvalificeret billede af standarden i praksis har vi filmet en hel undervisningssession med Lone Frederiksen, stifter og kvalitetskonsulent hos Byggeriets Partner, med 26 års erfaring fra byggebranchen, heraf syv år som kvalitetsleder i en stor virksomhed med stor egenproduktion. Sessionen gennemgår alle centrale begreber og giver konkrete eksempler på, hvordan standarden anvendes ude på byggepladsen.
Mange overvejer et betalt DS1140 kursus for at komme ordentligt ind i stoffet. Hvis du endnu ikke er sikker på, om det er det rigtige skridt, kan vores session med Lone være et godt sted at starte. Du kan se den gratis herunder.
Nedenfor gennemgår vi de vigtigste begreber fra sessionen i skriftlig form.
De tre kontroltyper
DS1140 opererer med tre kontroltyper. Hvilke der er påkrævet afhænger af konstruktionsklassen (mere om det nedenfor).
Egenkontrol Udføres af den person eller det hold, der har lavet arbejdet. I videoen bruger Lone eksemplet med tømmeren, der sætter spær op og selv tager billeder og laver registreringen - et godt billede på, hvad egenkontrol er i praksis. Egenkontrol er altid påkrævet, uanset projektets størrelse eller type.
Uafhængig kontrol Kræver nye øjne på sagen. Den uafhængige kontrollant må ikke have deltaget i udførelsen af det, der kontrolleres, men behøver ikke nødvendigvis komme fra en anden virksomhed. For mindre virksomheder med konstruktionsklasse 2-byggerier kan det dog i praksis være nødvendigt at samarbejde med en nabovirksomhed. Den uafhængige kontrol er påkrævet fra konstruktionsklasse 2 og opefter.
Tredjepartskontrol Udføres af en part uden organisatorisk eller økonomisk tilknytning til dem, der har udført arbejdet. Kun relevant for konstruktionsklasse 4, det vil sige store bygninger som stadioner og højhuse.
Konstruktionsklasser og udførelsesklasser
Det er den certificerede statiker (bygværksprojekterende), der placerer et byggeri i den rette konstruktionsklasse. Som entreprenør er det vigtigt at kende sin klasse fra start og efterspørge den aktivt, hvis den mangler i projektmaterialet. I videoen påpeger Lone specifikt, at man som entreprenør også bør gå ind og sætte spørgsmålstegn ved klassificeringen, hvis den ikke giver mening i forhold til projektets omfang og kompleksitet.
DS1140 opererer med fire konstruktionsklasser. KK1 dækker simpelt og traditionelt byggeri som parcelhuse og stalde. KK2 omfatter standard erhvervs- og boligbyggeri, eksempelvis kontorbygninger. KK3 gælder for komplekse konstruktioner som større industribygninger. KK4 er forbeholdt byggeri, hvor et kollaps ville have meget store konsekvenser - herunder stadioner og højhuse.
Udførelsesklasserne (EXC1-EXC3) bestemmer, hvor stringent kontrol der kræves for den enkelte konstruktionsdel. De to klassifikationssystemer hænger tæt sammen: KK1 svarer typisk til EXC1, KK2 til EXC2 og så videre.
Fra konstruktionsklasse 2 og opefter er et dokumenteret system for kvalitetssikring et krav. I konstruktionsklasse 1 er egenkontrol altid påkrævet, men behøver ikke nødvendigvis dokumenteres formelt. Det anbefaler vi dog alligevel at gøre, da dokumentationen kan have stor værdi på et senere tidspunkt.
Hvad dækker DS1140? De syv konstruktionskategorier
Et af de spørgsmål vi hos EG oftest støder på er, hvilke konstruktioner der egentlig er omfattet. DS1140 gælder for syv typer:
Permanente primære konstruktioner - de bærende hovedelementer i en bygning, såsom fundamenter, søjler, bjælker og dæk.
Permanente sekundære konstruktioner - konstruktioner der ikke er en del af hovedsystemet, men som stadig overfører last, eksempelvis facadeelementer og trapper.
Permanente konstruktioner under udførelse - konstruktioner der endnu ikke er færdiggjort, men allerede er underlagt kontrolkrav fra det øjeblik arbejdet begynder.
Midlertidige konstruktioner - her falder rigtig mange igennem. Det er let at antage, at en spuns eller et midlertidigt understøtningssystem ikke kræver kontrol, fordi det alligevel skal fjernes igen. Det er forkert. DS1140 er tydelig på dette punkt.
Transportable konstruktioner - konstruktioner der flyttes og genopstilles, såsom stilladssystemer og midlertidige hallonstruktioner.
Eksisterende konstruktioner under ombygning eller renovering - så snart en eksisterende konstruktion påvirkes eller ændres, er den omfattet af standarden.
Eksisterende konstruktioner efter ombygning eller renovering - kontrollen slutter ikke ved udførelsens afslutning, men omfatter også den færdige tilstand efter arbejdet er udført.
Det sidste punkt overrasker mange: standarden gælder ikke kun nybyggeri. Renovering og ombygning er fuldt ud omfattet.
Særlig kontrol - ikke en del af DS1140
Særlige kontroller er ikke en del af DS1140 - noget vi hos EG oplever forveksles igen og igen. Særlig kontrol er beskrevet i SBI-anvisning 271 og fastlægges af den bygværksprojekterende for forhold, der er særligt kritiske for det konkrete byggeri. Det drejer sig om situationer, hvor fejl i udførelsen kan have direkte konsekvenser for bygningens bæreevne og sikkerhed.
Den afgørende skelnen i ansvar: særlig kontrol fastlægges af den projekterende, men gennemføres og dokumenteres af de udførende.
I videoen giver Lone et konkret råd på baggrund af sin erfaring:
"Hvis I møder noget, der reelt er almindelig kvalitetssikring, men er klassificeret som særlig kontrol, så protestér imod det og få det fjernet. Der er ingen grund til at bruge ressourcer på noget, der ikke giver nogen værdi."
DS1140 og de enkelte materialetyper
DS1140 er rammestandarden. For hvert materiale gælder en separat udførelsesstandard, der specificerer de konkrete acceptkriterier og kontrolkrav. Det er kombinationen af DS1140 og den relevante udførelsesstandard, der definerer, hvad du konkret skal kontrollere.
Beton - reguleret af DS/EN 13670 og DS 2427. Typiske kontrolpunkter: armeringens placering og dæklag, betonkvalitet og styrke, geometri og tolerancer samt udstøbning og hærdning. Betonprøver er et klassisk eksempel på den prøvningsbaserede kontrol DS1140 beskriver.
Stål og stålkonstruktioner - reguleret af DS/EN 1090-2. Centrale kontrolpunkter er svejsekvalitet, dimensionelle tolerancer og overfladebehandling. Samlingernes geometri er et hyppigt kontrolpunkt, da selv mindre afvigelser kan have konsekvenser for bæreevnen.
Tagkonstruktioner - falder ind under den udførelsesstandard, der svarer til materialerne, typisk stål eller træ. De er et godt eksempel på konstruktioner, hvor udførelsen har stor sikkerhedsmæssig betydning og kravene til uafhængig kontrol er tilsvarende strenge.
Træ - der findes ikke en formel udførelsesstandard for trækonstruktioner. Træinformations vejledninger anvendes som supplement til DS1140.
Murværk - der findes ikke en dedikeret udørelsesstandard. DS/INF 167 og Danske Tegls vejledninger anvendes som supplement.
Dokumentation - hvad skal du konkret producere?
DS1140 dokumentation er et område mange undervurderer omfanget af. Kravene er struktureret som en serie af dokumenter: B1 dækker udførelsesgrundlag fra projektering, B2 udførelsesgrundlag for arbejdet (kontrolplan), B3 materialer og produkter, B4 modtagekontrol, B5 udførelse herunder transport, tidligere arbejde, montage og ikke-certificerede dele, og B6 slutkontrol. Hertil kommer C2, som er en særlig kategori til opfølgning på afvigelser.
B1 - Udførelsesgrundlag fra projektering
Det materiale du modtager fra den projekterende: tegninger, beskrivelser, ingeniørdokumenter. Her stiller du spørgsmålet: er det bygbart? B1 kræver maksimumskontrol uanset konstruktionsklasse.
B2 - Udførelsesgrundlag for arbejdet
Kontrolplanen fastlægger hvad der kontrolleres, hvornår, hvordan og af hvem. Den skal fremsendes til den bygværksprojekterende inden arbejdet går i gang og opdeles i kontrolafsnit, altså afgrænsede dele af konstruktionen der kontrolleres under ét. Minimumskrav: minimumskontrol for KK2, udvidet kontrol for KK3.
Et kontrolafsnit må maksimalt udgøre fire ugers sammenhængende arbejde. Et vigtigt praktisk punkt: selvom der har været et kort ophold midt i en arbejdsperiode, regnes det stadig som sammenhængende arbejde i henhold til standarden.
Acceptkriterierne skal være målelige og tællelige, så den kontrollant der skal ud og tjekke arbejdet med få klik kan finde frem til hvad der gælder for det specifikke kontrolpunkt: tolerancer, stikprøvestørrelse og fremgangsmåde.
B3 - Materialer og produkter
Dokumentation for de materialer og produkter der anvendes. Det anbefales at begynde at udfylde denne allerede fra B1-fasen, efterhånden som data bliver tilgængeligt. Minimumskrav: minimumskontrol for KK2, udvidet kontrol for KK3.
B4 - Modtagekontrol
Dokumentation for kontrol af materialer og produkter ved modtagelse på pladsen, inden de indbygges. Minimumskrav: minimumskontrol for KK2, udvidet kontrol for KK3.
B5 - Udførelse
Her finder den egentlige kontrol sted, opdelt i fire underområder:
B5.1 Transport og opbevaring på pladsen
B5.2 Tidligere udført konstruktion - kontrol af andres arbejde inden eget arbejde påbegyndes
B5.3 Montage af præfabrikerede konstruktionsdele
B5.4 Udførelse af ikke-certificerede konstruktionsdele
Minimumskrav for alle B5-underpunkter: minimumskontrol for KK2, udvidet kontrol for KK3. For B5.2, B5.3 og B5.4 gælder desuden maksimumskontrol i særlige tilfælde.
B6 - Slutkontrol
Den afsluttende kontrol af det samlede arbejde. Kræver maksimumskontrol uanset konstruktionsklasse.
C2 - Afviger
En kategori udviklet af Lone for at sikre, at afvigelser ikke drukner blandt de øvrige dokumenter, men gives særlig opmærksomhed og følges op selvstændigt. Kræver maksimumskontrol.
Fotodokumentation
For visuel kontrol - det vil sige kontrol af noget der efterfølgende dækkes til eller skjules - er et billede den eneste måde at dokumentere at kontrollen har fundet sted. Det gælder eksempelvis membranudlægning, armering inden udstøbning og samlingsdetaljer i stålkonstruktioner.
Den samlede dokumentation afleveres til den bygværksprojekterende og indgår i den statiske dokumentation, der kræves ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse.
De mest almindelige fejl
Implementeringen af DS1140 rejser de samme udfordringer på tværs af virksomheder i byggebranchen. Her er de fejl, vi ser gå igen:
Midlertidige konstruktioner overses Det er let at antage, at en spuns eller et midlertidigt understøtningssystem ikke kræver kontrol, fordi det alligevel skal fjernes igen. Det er forkert. DS1140 er tydelig på dette punkt.
DS1140 prissættes ikke fra tilbudsfasen Kontrolkravene medfører reelt arbejde og ressourcer. Virksomheder der ikke får dette prissat fra start løber ind i uventede omkostninger undervejs.
Terminologien skaber forvirring DS1140 indeholder mange begreber der ligner hinanden og let forveksles i daglig tale: almen kontrol og særlig kontrol, egenkontrol og uafhængig kontrol, kontrolplan og kontrolrapport. Det er begreber der skal sidde fast i hele organisationen, ikke kun hos projektlederen.
Digital software bruges ikke optimalt Et digitalt KS-system løser ikke udfordringen alene. Erfaringen viser, at det typisk er opsætningen af skabeloner og arbejdsgange, der afgør om systemet rent faktisk bliver brugt - ikke selve valget af program.
Underentreprenører ved ikke hvad de skal levere Mindre udførende virksomheder er ofte afhængige af at få besked fra totalentreprenøren om, hvad der skal dokumenteres. Når den besked ikke kommer, eller er uklar, falder dokumentationen igennem. I sessionen beskriver Lone, hvordan mindre udførende virksomheder ofte ender med at spørge deres totalentreprenør på knæene om, hvad de skal aflevere - og at det kan gå galt, hvis svaret ikke kommer eller er uklart.
Kun produktionen trænes DS1140 har konsekvenser langt tidligere end selve udførelsen. Tilbudsafdelingen skal kende standarden for at prissætte korrekt, og de projektansvarlige skal kende den for at sætte byggesagen rigtigt op fra dag ét.
5 gode råd til at arbejde korrekt med DS1140
Inden vi runder af, vil vi gerne efterlade dig med fem konkrete råd - destilleret fra arbejdet med virksomheder der har implementeret DS1140:
Integrer DS1140 allerede i tilbudsfasen - vi anbefaler at kontrolkravene tænkes ind fra start, så de prissættes korrekt og I har det rigtige grundlag fra dag ét.
Lær terminologien grundigt - begreberne i standarden minder om hinanden og er nemme at forveksle i daglig tale. Det er værd at bruge tid på at få dem på plads i hele organisationen.
Sørg altid for at de statiske dokumenter er med i udbudspakken - underentreprenører kan ikke prissætte korrekt uden dem, og det skaber problemer længere nede i forløbet.
Gør DS1140 til en integreret del af virksomhedens arbejdsstruktur - frem for noget der genopfindes projekt for projekt, anbefaler vi at opbygge standardiserede processer og skabeloner én gang og genbruge dem.
Undervis hele virksomheden - det er ikke nok at træne produktionen alene. Tilbudsafdelingen og de projektansvarlige skal kende kravene lige så godt.
Sådan understøtter EG Ajour arbejdet med DS1140
Planlægning, gennemførelse og dokumentation af almen kontrol kræver overblik, og det er præcis her digitale værktøjer gør en konkret forskel.
I EG Ajour er der adgang til branchegodkendte kontrolskemaer fra Dansk Industri og TEKNIQ, opbygget til at understøtte kravene i DS1140. Vi hjælper desuden virksomheder med at opsætte skabeloner og arbejdsgange korrekt fra start, så systemet rent faktisk bliver brugt - og ikke blot installeret.
Fordelene i praksis:
Kontrolplaner og kontrolrapporter samlet ét sted, tilgængeligt fra kontor og byggeplads
Fotodokumentation knyttes direkte til det konkrete kontrolpunkt
Afvigelser markeres og følges op særskilt, så intet falder igennem
Historik og arkivering giver nem adgang ved aflevering og etårsgennemgang
Den samlede dokumentation afleveres til den bygværksprojekterende og indgår i den statiske dokumentation, der kræves ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse.
Har du brug for et digitalt værktøj til at håndtere kontrolplaner, egenkontrol og fotodokumentation samlet ét sted, kan AjourQA, vores kvalitetssikring app i byggeri være det rette valg.
--
Har du spørgsmål til DS1140, eller vil du vide, hvordan EG Ajour kan hjælpe din virksomhed med at strukturere kontrolarbejdet? Kontakt os - vi hjælper gerne.
