Hver gang en advokat forlader sagsstyringen for at slå en paragraf op i en ekstern lovdatabase, koster det tid. Ikke meget ad gangen, men mange gange om dagen. Med integrationen af Jurabibliotek Lovgivning i EG Lex247 er det skift nu overflødiggjort.
Du sidder midt i en sag, har styr på dokumenterne og er ved at formulere en konklusion. Så opstår der tvivl om ordlyden i en bestemmelse, eller du har brug for at tjekke, om en bekendtgørelse er blevet ændret siden sidst. Du åbner et nyt vindue, logger ind et andet sted, finder frem til den rigtige lov og vender tilbage til sagen.
Det tager måske to minutter. Men det sker fem, ti, femten gange om dagen.
Det er den friktion, som EG og Djøf Forlag Jurabibliotek nu har fjernet.
Lovgivningen følger med ind i sagen
Med integrationen af Jurabibliotek Lovgivning kan EG Lex247-brugere slå konsolideret dansk lovgivning op direkte fra advokatsystemet. Der er adgang til love og ændringslove, bekendtgørelser og cirkulærer samt forarbejder knyttet direkte til de enkelte paragraffer, uden at forlade det system, sagen i øvrigt bearbejdes i.
Forarbejderne på paragrafniveau er særligt værdifulde i det daglige arbejde. I stedet for at søge sig frem til de relevante lovbemærkninger i et separat dokument, finder advokaten dem direkte ved siden af den paragraf, det handler om.
"Når man arbejder på en sag, er hvert systemskift et lille brud i koncentrationen. Hvis lovgivningen er tilgængelig der, hvor sagen ligger, slipper advokaten for det brud og kan holde fokus på det juridiske indhold frem for på at navigere mellem systemer".
Opdateret dagligt
Et andet problem ved at arbejde med juridiske tekster fra eksterne kilder er usikkerheden om, hvornår de sidst er opdateret. Love ændres løbende, og bekendtgørelser justeres ofte med kort varsel.
Jurabibliotek Lovgivning opdateres løbende. Alle opdateringer gennemgås af en jurist inden publicering, så advokaten kan lægge til grund, at den konsoliderede tekst er korrekt og aktuel.
Det er forskellen på at arbejde med et levende dokument og et statisk opslag.
Samme ekspertviden, ét system
Djøf Forlag servicerer de største advokathuse i Danmark med juridisk lovinformation. Med den nye aftale får EG Lex247-kunder adgang til den samme ekspertviden direkte i advokatsystemet.
"Ingen internationale konkurrenter kan levere den konsoliderede og opdaterede viden om dansk lovgivning, som advokaten finder i Jurabiblioteket. At vi nu kan give brugerne adgang til den direkte i EG Lex247, betyder, at de har et stærkere beslutningsgrundlag, uden at det koster dem ekstra tid at hente det frem".
