AI ekspert: Efter 30 år som menneskelig robot er det slut

AI-eksperten Claus Nygaard har et budskab til foreningsledere: Det administrative lag, som sekretariater er bygget op om, er ved at blive overflødigt. Spørgsmålet er ikke om det forsvinder, men hvornår.

Forestil dig en medarbejder, der i hele sit arbejdsliv har fået en mail, kopieret tallene over i et Excel-ark, modtaget et nyt ark fra en kollega, trukket nogle rækker ud og sat dem ind i en rapport, og derefter indtastet renteudviklingstallene i sit eget regneark. Igen og igen, dag efter dag, år efter år.

Det er ikke en karikatur, men en beskrivelse af, hvordan størsteparten af kontorarbejdet har set ud i de seneste 30 år. Og det er ved at ophøre.

"Jeg har i de sidste 30 år i min karriere kunnet se, at jeg har været en humanoide robot, der flyttede data mellem systemer, der ikke kunne tale sammen", siger Claus Nygaard, professor og AI-ekspert.

Nu kan jeg få AI til at tale ind i mere end 7.000 systemer i mit eget økosystem og bare hente data, tolke data, berige data og levere et output i den form, jeg har brug for.

Ændrer opgaver og styrker effektiviten

Kunstig Intelligens har i følge Claus Nygaard potentiale til at ændre både arbejdsopgaver og metoder, og de AI-drevne forandringer er mindst lige så stort som skiftene fra skrivemaskine til computer og fra fysiske breve til e-mails.

Næste værktøj, der forsvinder, kan meget vel blive nogle de programmer, som vi ellers har vænnet os til at bruge på PC’en:

"Jeg tror, at når 2026 er ovre, bruger vi ikke Office-pakken mere på den måde, vi gjorde i gamle dage. Det ville simpelthen være spild af tid", siger han.

I stedet bygger vi selv de løsninger, vi har brug for via AI. Uden at skulle vente på en IT-afdeling, skal købe en dyr platform eller hyre en udvikler.

Hvad det betyder for foreninger

For medlemsdrevne foreninger og organisationer er konsekvensen meget praktisk og konkret. En typisk forening bruger en betydelig del af sit sekretariat på opgaver, der i bund og grund handler om at flytte information fra ét sted til et andet: kontingentopkrævning, rykkerbreve, indmeldelser, nyhedsbreve, eventadministration og rapportering. Opgaver, der kræver opmærksomhed, men sjældent kræver et menneskes dømmekraft.

Det er præcis det lag, AI-agenter nu kan overtage. Og ikke nok med det: De kan gøre det hurtigere, billigere og uden de fejl, der opstår af træthed eller manglende overblik.

Spørgsmålet, som foreningers ledere bør stille sig selv, er ikke om det sker. Det er, hvad der er tilbage, når det er sket.

To måder at bruge AI på

Claus Nygaard har undervist mere end 2.000 mennesker i AI, og han ser et tydeligt mønster i, hvem der rykker, og hvem der ikke gør.

De fleste bruger AI som en avanceret søgemaskine. De stiller spørgsmål, får svar, stiller næste spørgsmål. Det giver resultater, men ikke et spring.

De der virkelig rykker, arbejder anderledes. De designer outputtet først. De beskriver, hvad de har brug for, giver AI den nødvendige kontekst og lader AI spørge ind til, hvad den mangler, inden den svarer. Forskellen er ikke teknisk. Det er en arbejdsmetode.

"Du prompter med instruktioner, der fører til output. Du laver planen for det output, du skal have", som han formulerer det.

Den tilgang giver, hvad han kalder superkræfter, ikke fordi AI ved mere end dig, men fordi den kan berige og strukturere din viden på måder, der ville tage dig langt mere tid at gøre selv.

Han bad fx selv AI identificere relevante teorier inden for et fagområde, derefter afklare hvad den manglede, og til sidst lave en analyse af hans eget materiale. Resultatet var ikke bare en analyse, det var en tilbagemelding på, hvad der manglede i hans eget arbejde. En indsigt, han ikke havde bedt om, men som viste sig at være den mest værdifulde del.

Det der ikke forsvinder

Claus Nygaard er ikke dommedagsprofet. Han ser ikke AI som en erstatning for mennesker med kompetencer, men som en forstærker af dem. Det, der forsvinder, er de opgaver, der aldrig burde have krævet et menneskes fulde arbejdstid.

Det, der bliver tilbage, er det, som kræver menneskelig vurdering, faglig indsigt, mødet med andre mennesker, evnen til at skabe relationer og evnen til at stille de rigtige spørgsmål. I en foreningskontekst er det interessevaretagelse, faglig rådgivning til medlemmerne og den strategiske retning, som kun ledelsen kan sætte.

Relaterede produkter