Gå til hovedindhold
Blog
•
5 minutters læsning
13. november 2026

AI er rykket ind i EG Membercare - her er det fulde billede

AI i EG Membercare: Genie, agenter og indsigt, der peger fremad

EG Membercare har AI indbygget i de arbejdsgange, du bruger i forvejen. Her er overblikket over, hvad du kan i dag.

Genie: Dit AI-chatinterface i EG Membercare

Smartere arbejdsgange. Mere tid til medlemmerne. Det er ambitionen bag Genie, din nye AI-assistent i Membercare. Genie er fra næste uge live i løsningen, så du kan få hjælp og vejledning direkte i Membercare.

Genie består af Genie Supportbot og Genie Agenter

Genie Supportbot hjælper med spørgsmål til Membercare og Membersite. Her kan du få svar og trin-for-trin-vejledning til funktioner og opsætning.

Genie Agenter kan gå et skridt videre og arbejde med information og konkrete opgaver i Membercare, fx finde restanter eller hjælpe med at flytte et medlem. For at gøre det lettere at anskue Genies forskellige roller har vi i denne artikel lavet en oversigt over de forskellige funktioner. Genie ligger i EG Membercare og er tilgængelig hele døgnet. Du skriver, hvad du vil have ordnet, eller vælger et af forslagene, og Genie klarer resten.

Genie trækker på EG Membercares dokumentation og din forenings egen opsætning, så svarene passer til foreningens regler og ikke bare til systemet i almindelighed. Sager, der kræver menneskelig vurdering, sender den videre automatisk.

Smart tekst og AI i HTML-editorer

Skriv hurtigere uden at miste foreningens stemme. Smart tekst sidder direkte i tekstredaktøren. Markér et afsnit og vælg, om det skal omskrives i foreningens tone of voice, korrekturlæses eller oversættes. Resultatet kommer med det samme.

AI-hjælpen er også med i HTML-editorerne, så du får den samme støtte, når du bygger nyhedsbreve og mails.

“Vi bygger AI ind i de arbejdsgange, der allerede findes i EG Membercare, frem for at lave nye moduler, som folk skal lære at bruge. Den korteste vej fra teknologi til reel tidsbesparelse går jo ofte gennem det kendte.”

Henrik Andersen, Senior Product Manager, EG

AI-agenter: digitale medarbejdere, der løser opgaven fra start til slut

Genie og Smart tekst hjælper med kommunikation og support. Agenterne er noget andet. De udfører sammensatte driftsopgaver på tværs af systemet, uden at nogen skal klikke sig igennem et wizard-flow.

Tag et ansættelsesskift for et medlem i en fagforening. Uden agent er det et manuelt flow med op til syv trin, hvor du vælger firma, ansættelsesforhold, abonnementer og udvalgsposter ét ad gangen. Med agenten beskriver du opgaven i et par sætninger. Agenten analyserer medlemmets situation, matcher mod foreningens forretningsregler og præsenterer et færdigt forslag. Du bekræfter med ét klik, eller du håndterer sagen manuelt, hvis den er særlig.

Agenterne bruges bl.a. til:

  • ansættelsesskift

  • masseudmeldelse ved restance

  • flytning af alle ansatte fra ét firma til et andet

  • udsendelse af rykkere

  • opfølgning på arrangementer

Opgaver, der kan tage timer på et stort medlemskartotek, bliver til minutter. Du definerer, hvad du vil opnå, og agenten finder ud af, hvordan det gøres korrekt ud fra dine egne regler.

Proaktiv indsigt: data, der peger fremad

Systemet analyserer løbende, hvilke medlemmer der viser tegn på at forlade foreningen, og signalerer det, før de selv har besluttet sig. Det giver dig tid til at handle, mens der stadig er noget at handle på.

Dertil kommer interaktive dashboards, der giver ledelse og bestyrelse et realtidsbillede af foreningens sundhed. Det er levende værktøjer, der kan bruges direkte i bestyrelseslokalet, og ikke statiske rapporter, der kræver en analytiker at tolke.

“Det, vi har bygget, giver foreningsledere et stærkere datagrundlag for at træffe de rigtige beslutninger og gør det muligt at bruge den frigjorte tid på de indsatser, der skaber mest værdi for medlemmerne.”

Henrik Andersen, Senior Product Manager, EG

Ifølge Henrik Andersen ændrer agenterne ikke kun, hvad systemet kan, men også måden, man tænker sit arbejde på. Man definerer, hvad man vil opnå, og agenten finder ud af, hvordan det gøres korrekt ud fra sine egne regler.

Når agenterne er på plads, begynder næste kapitel

I Q4 2026 bevæger EG Membercare sig altså fra kommunikation og automatisering til forudsigelse.

Systemet vil løbende analysere, hvilke medlemmer der udviser tegn på at forlade foreningen, og signalere det, inden de selv har truffet beslutningen.

Foreninger, der handler på den slags data, reducerer typisk deres churn med 10-15 procent. For en forening med 10.000 medlemmer og et gennemsnitligt kontingent på 2.000 kroner svarer en reduktion på 10 procent til en direkte merindtægt på 2 millioner kroner om året.

Parallelt lanceres interaktive dashboards, der giver ledelse og bestyrelse et realtidsbillede af foreningens sundhed. Ikke i form af statiske rapporter, der kræver en analytiker at tolke, men som levende værktøjer designet til at blive brugt i bestyrelseslokalet.

"Det, vi bygger frem mod Q4, giver foreningsledere et stærkere datagrundlag for at træffe de rigtige beslutninger og gør det muligt at bruge den frigjorte tid på de indsatser, der skaber mest værdi for medlemmerne."

Henrik Andersen

Teknologi i fællesskabets tjeneste

Sekretariatsmedarbejderen, der aldrig holder ferie, er ikke en trussel mod dem, der gør. Den er en forudsætning for, at de kan gøre deres arbejde bedre.

Hos EG Membercare er udgangspunktet, at AI frigør kapacitet til det, der ikke kan automatiseres: rådgivning, relationer og den demokratiske kerne, der adskiller en forening fra enhver anden organisation. Det kræver, at teknologien er integreret i de eksisterende arbejdsgange og introduceres gradvist, så medarbejdere og sekretariater kan følge med.

Relaterede produkter

Vil du se, hvordan AI-agenterne i EG Membercare kan understøtte din organisation?

Book demo her