Ballerup, 3. november 2026. AI er blevet et fast arbejdsredskab i de nordiske medlemsorganisationer, men gevinsterne udebliver for de fleste. 83 procent af organisationerne bruger AI dagligt eller ugentligt, og 62 procent bruger det hver dag. Alligevel vurderer kun 5 procent, at de i høj grad udnytter teknologiens potentiale. Det viser Foreningsrapporten 2026 fra EG Membercare, der bygger på svar fra 127 organisationer og foreninger i Danmark, Sverige og Norge.

For to år siden handlede samtalen om, hvorvidt AI var relevant for medlemsorganisationer. I dag handler den i langt højere grad om, hvordan teknologien forankres i organisationen, og hvordan de gevinster, den skaber, omsættes til værdi for medlemmerne,

Lisbeth Bekker, Vice President i EG Membercare.

Tre udfordringer holder foreningerne tilbage

1. GDPR og datasikkerhed er den største bekymring
49 procent peger på GDPR og datasikkerhed som den største bekymring ved øget brug af AI. Alligevel har kun 14 procent en klar og kommunikeret politik for AI og medlemsdata, mens 42 procent ikke har formaliseret området.

2. Kompetencer er en større barriere end økonomi
Kun 17 procent vurderer, at de har stærke AI-kompetencer, og 25 procent har modtaget formaliseret træning. Til sammenligning frygter 17 procent, at gevinsterne ikke står mål med investeringerne.

“De organisationer, der lykkes bedst med AI, er sjældent dem med flest værktøjer. Det er ofte dem, hvor ledelsen har sat en tydelig retning for, hvordan teknologien skal understøtte organisationens formål og strategi,” siger Lisbeth Bekker.

3. Mange foreninger står alene med AI-opgaven
Mange organisationer har endnu ikke etableret samarbejder, der kan understøtte arbejdet med AI. Ansvaret er også uklart: Blandt medarbejdere i administration og medlemsskab peger kun 41 procent på den øverste ledelse som ansvarlig. Kun 17 procent af de frivillige bruger AI.

"AI er først og fremmest en ledelsesopgave, ikke et teknologiprojekt,” siger Lisbeth Bekker.

Danmark i tal

  • 87 procent af de danske organisationer bruger AI, op fra 67 procent i 2024

  • Andelen af danske ledere, der bruger AI, er steget fra 54 til 72 procent på to år

  • Blandt danske frivillige er brugen steget fra 7 til 19 procent

Flere nøgletal fra Norden

  • Hver femte forening bruger allerede AI-agenter, og næsten lige så mange forventer at tage dem i brug inden for et år

  • 83 procent forventer at frigøre tid fra administrative rutineopgaver, 65 procent forventer bedre og hurtigere service, og 39 procent forventer mere tid til fællesskab og nærvær

Læs mere om årets findings i rapporten Foreningens fremtid i en AI-drevet virkelighed:
Vil du have flere danske tal eller tale med en af os? Kontakt Anne Chahboun, anhoc@eg.dk, telefon 2893 6419.

Om rapporten: Siden 2009 har EG fulgt udviklingen i de nordiske medlemsorganisationer. Foreningsrapporten 2026 bygger på en digital spørgeskemaundersøgelse udarbejdet i samarbejde med forsker i foreningsliv Hans-Peter Y. Qvist, Aalborg Universitet, samt interviews med Dansk Psykolog Forening og Diabetesforeningen.

Om EG og EG Membercare: EG leverer nordisk branchesoftware, forankret i specialiseret viden om kundernes profession og branche. EG Membercare er EGs medlemssystem til professionelle medlemsorganisationer og foreninger.

Kontakt
Pressekontakt og interviewbooking: Kontakt Anne Chahboun, kommunikationsansvarlig, anhoc@eg.dk, telefon 2893 6419.