87 procent af alle henvendelser til egen læge afsluttes uden at det øvrige sundhedsvæsen bliver belastet, og 94 procent klares uden henvisning til et hospital.
Almen praksis er med andre ord sundhedsvæsenets primære buffer. Men bufferen er presset: kapaciteten er presset til det maksimale, og de praktiserende læger får i fremtiden både flere og mere komplekse opgaver. Opgaveflytning fra sygehusene, et stigende antal patienter med kroniske sygdomme og et voksende dokumentationsarbejde tærer på tiden, og antallet af praktiserende læger er ikke fulgt med.
Det sætter krav til de systemer, lægerne arbejder i. Mange klinikker bruger allerede AI til notatskrivning og henvisninger, hvor teknologien frigør tid til patientbehandling, og interessen for at finde flere anvendelser stiger hurtigt. Regeringen, KL og Danske Regioner har indgået aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, der skal udrulles fra 2026, og som bl.a. skal frigive tid fra dokumentationsprocesser i klinisk praksis. Forum for Yngre Almen Medicinere, FYAM, der er et fagligt udvalg under Dansk Selskab for Almen Medicin og repræsenterer de kommende generationer af praktiserende læger, vurderer, at AI i nær fremtid vil blive indført i flere og flere dele af sundhedsvæsenet med potentiale til bedre diagnostik og behandling samt aflastning af sundhedspersonalet.
Men teknologi skaber ikke automatisk værdi. Den skal passe til den hverdag, den skal fungere i. For de praktiserende læger, der dagligt jonglerer med komplekse patientforløb, tunge journaler og stigende dokumentationskrav, er spørgsmålet ikke, om AI kommer. Det er, om det rent faktisk gør en forskel der, hvor presset er størst.
Det spørgsmål er omdrejningspunktet for EG's arbejde med AI i EG WinPLC. For Susanne Nørregård Christensen, Product Manager hos EG med ansvar for EG WinPLC og EG Clinea, starter svaret med at afvise den nemme løsning.
"AI har et kæmpe potentiale, men det er ikke givet, hvordan man skal bruge det. Det vigtigste spørgsmål er: hvor er det, AI ikke bare er et buzzword, men hvor bruger man det, så det virkelig understøtter arbejdsgangene og giver mest værdi?" siger hun.
AI som hjælper, ikke som erstatning
I klinikkernes hverdag handler det om at frigøre tid. Ikke til systemet, men til patienten. Anita Linde, speciallæge i almen medicin hos Lægehuset Hoffmeyer & Linde i Rødovre, sætter ord på det pres, mange praktiserende læger kender: opgaverne bliver flere, patienterne bliver mere komplekse, og lægernes antal følger ikke med.
For hende er AI ikke en teknologisk vision, men en konkret nødvendighed.
"AI er altafgørende, både for arbejdsglæden, men også for tid og sikkerhed, så vi kan være mere sammen med vores patienter og bruge mere tid på at lytte til dem og give dem den rette behandling," siger hun.
Danske Regioner peger på, at AI kan forbedre sundhedsfagliges arbejdsgange særligt ved gentagende eller tidskrævende opgaver, vurdering af billeder til diagnostik, indtastning af patientrelateret data og udarbejdelse af journalnotater, og at sundhedsfaglige dermed kan mærke, at deres tid og kompetencer anvendes mere meningsfuldt. Det er præcis den oplevelse, Anita Linde efterspørger i sin dagligdag.
Et af de områder, hun peger på som særligt værdifuldt, er journaloverblik og resuméer. I dag går en betydelig del af konsultationstiden med at sætte sig ind i patientens journal, inden samtalen kan begynde. AI kan ændre det.
"Vi bruger meget tid på at få overblik over patienternes journaler. Løsninger, der kan hjælpe os med det, vil være ekstremt afgørende for, at vi hurtigt kan gå til at hjælpe patienterne i stedet for at skulle bruge tid på at læse," siger Anita Linde.
