Nyt beskedmodul giver overblik og fart
Beskedmodulet i EG ProBo er én af de mest brugte funktioner i løsningen. Med over 60 millioner beskeder sendt til dato har I efterspurgt mere funktionalitet, og nu er den nye version udrullet.
Vi har redesignet brugerfladen med fokus på brugervenlighed og hastighed. Samtidig har vi tilføjet en række funktioner, som I har bedt om.
Det er nyt
Med opdateringen får du udvidet søgning, så du hurtigere finder den besked, du leder efter. Brugerfladen er optimeret, så det hele føles mere enkelt at navigere i. Det er blevet lettere at oprette både bestyrelses- og personlige mapper, så beskeder kan struktureres, som det passer jer. Og beskeder med personfølsomme data håndteres nu bedre.
Bygget på jeres feedback
Opdateringen er en direkte konsekvens af den feedback, I løbende har givet os. Vi fortsætter med at udvikle beskedmodulet, så det matcher den måde, I faktisk arbejder på.
