AI kan styrke foreningerne, hvis de får styr på datasikkerheden

Af Lisbeth Bekker, Vice President, EG Member & Legal

Danske medlemsdrevne foreninger og organisationer er generelt positive over for at bruge AI som arbejdsredskab, men kun få er for alvor kommet igang med at udnytte teknologiens fulde potentiale. Den største barriere mellem viljen til at bruge AI og den praktiske implementering er GDPR og datasikkerhed. Det kræver handling.

I mere end 10 år har vi fulgt digitaliseringen af danske og nordiske foreninger tæt i vores årlige foreningsundersøgelse. Vi ser nu tydeligt, at AI allerede er puttet ned i værktøjskassen i mange foreninger.

Ifølge årets undersøgelse findes de mest AI-positive nordiske foreningsledere i Danmark, hvor 88 procent er positive eller meget positive over for at anvende AI. I Norge er tallet 83 procent, mens det i Sverige er 80 procent. Samlet set peger det på en høj grad af AI-modenhed i de nordiske organisationer.

Men GDPR-bekymringer og betænkelighed ved datasikkerheden afholder stadig mange foreninger og medlemsdrevne organisationer fra at gå all in på AI. Hele 42% af respondenterne i vores Foreningsundersøgelse siger, at de er bekymret over et øget brug af AI på grund af GDPR og datasikkerhed. Det tal er alt for stort, fordi det betyder, at mange foreninger holder sig tilbage af frygt for, hvad der sker med foreningen og foreningens data, når AI tager over.

Det er en bekymring, jeg godt kan sætte mig ind i som fagmand. For teknologien er stadig ny og på mange måder enormt svær at gennemskue for menigmand. Hvor ender data egentlig henne, når AI arbejder med dem, og hvordan kan vi være sikre på, at fx oplysninger om medlemmernes sygdom, tro eller fagforeningsmedlemsskab ikke ender i de forkerte hænder? Og hvad sker der med foreningens handlekraft og selvstændighed i en krisesituation, hvis amerikanerne eller kineserne pludselig lukker for vores adgang til deres AI-modeller? Kan foreningen så overhovedet køre videre, når der er allermest brug for dem?

Spørgsmålene presser sig på, og det er en både sund og nødvendig bekymring.

For det er nu foreninger og medlemsdrevne organisationer skal forholde sig aktivt og strategisk til, hvordan de vil arbejde med AI, mens de stadig har mulighed for at træffe de rette valg. Spørgsmålet er jo ikke længere, om foreningerne skal undlade at arbejde med AI, for det bliver næsten umuligt at undgå.

Så her er mine seks råd til, hvordan medlemsdrevne foreninger og organisationer kan håndtere GDPR-udfordringerne og komme videre med AI-implementeringen:

1. Vælg europæiske løsninger som udgangspunkt: Brug AI-værktøjer, der driftes og hostes i Europa. Det giver jer et stærkere juridisk grundlag, når I skal dokumentere over for bestyrelse og medlemmer, at data behandles i overensstemmelse med GDPR og europæisk lovgivning.

2. Sørg for, at I kan skifte leverandør: Vælg løsninger, der ikke låser jer fast. Jeres data, dokumenter og processer skal kunne flyttes, hvis I på et tidspunkt vil bruge et andet system. Portabilitet er ikke en teknisk detalje. Det handler om organisationens handlefrihed.

3. Tænk i samspil, ikke i siloer: AI-værktøjer fungerer bedst, når de spiller sammen med jeres eksisterende systemer, hvad enten det er medlemssystem, kommunikationsplatform eller økonomi. Kortlæg jeres digitale infrastruktur, før I investerer, og stil krav til, hvordan nyt og eksisterende skal hænge sammen.

4. Behold kontrollen over kerneopgaverne: Vær tydelige om, hvilke opgaver AI må håndtere selvstændigt, og hvilke der altid skal have et menneske i centrum. Beslutninger, der har direkte konsekvenser for medlemmer, bør aldrig uddelegeres fuldt ud til en automatisk proces.

5. Kend jeres forsyningskæde: Spørg jeres leverandører, hvem der reelt behandler jeres data. Mange AI-produkter bygger på underleverandører og tredjepartsmodeller, og gennemsigtighed er afgørende, hvis I skal stå til ansvar over for medlemmer og eventuelle tilsyn.

6. Tag compliance alvorligt fra starten: GDPR, NIS2 og sektorspecifikke krav gælder også for foreninger og medlemsdrevne organisationer. Lav en enkel kortlægning af, hvilke data I behandler med AI, og dokumentér jeres valg. Det beskytter jer og viser, at I tager medlemmernes tillid alvorligt.

En medlemsdrevet forening har ikke kun en forretningsmodel. Den har en social kontrakt med medlemmerne og med samfundet. Et løfte til medlemmerne om at repræsentere dem, styrke dem og samle dem. Det gælder, uanset om foreningen samler patienter, der søger fællesskab i en svær situation, borgere, der ønsker politisk indflydelse, seniorer, der vil leve aktivt og forbundet, eller entusiaster, der deler en passion for havebrug, biavl eller lokal natur.

Så en øget brug af AI i de medlemsdrevne foreninger starter på bestyrelsesmøderne, hvor ledelsen træffer de nødvendige beslutninger og vælger en strategisk retning, hvor AI får lov til at overtage rugbrødsarbejdet. Så er vejen banen for en ny type forening og organisation, hvor der er plads til at fokusere på at styrke medlemsrelationer og fokusere på meningen med foreningen.

Relaterede produkter