Lægehuset Hoffmeyer & Linde i Rødovre har en patientpopulation, der stiller særlige krav til overblik og systematik. Speciallæge Anita Linde bruger EG WinPLC til at sikre, at ingen sårbare patienter falder igennem, og til at frigøre tid i en travl hverdag. Det handler om at bruge systemet til det, det kan.
Lægehuset Hoffmeyer & Linde er en kompagniskabspraksis med to læger og tre kapaciteter i Rødovre. Patientpopulationen er ældre end gennemsnittet, mange har tunge kroniske sygdomme, og klinikken er desuden tilknyttet et større plejehjem i Rødovre Kommune med omkring 75 beboere. Det er en befolkning, der kræver mere end standardkonsultationer. Den kræver systematik, overblik og en aktiv opsøgende indsats over for dem, der ikke selv banker på døren.
"Vi er grundlæggende der, hvor vi føler, vi gør den allerstørste forskel", siger Anita Linde, der er speciallæge i almen medicin og tilføjer:
"Men det forudsætter, at vi hurtigt kan danne os et overblik og bruge vores ressourcer der, hvor behovet er størst."
Generelt er kapaciteten i almen praksis presset til det maksimale, og de praktiserende læger får i fremtiden både flere og mere komplekse opgaver. Almen praksis er desuden under pres fra et stigende antal patienter med kroniske sygdomme, opgaveflytning fra sygehusene og et større dokumentationsarbejde, og der er samtidig færre praktiserende læger til at løfte det. Det mærker Anita Linde i sin dagligdag.
"Almen praksis er i rivende udvikling. Vi skal se mange flere patienter og overtage flere komplicerede forløb fra sygehusene. Det er en udfordring, fordi vi ikke har fået flere hænder. Derfor er kravene til de systemer, vi bruger, øget markant", siger hun.
For en klinik med en ældre og kompleks population er spørgsmålet derfor ikke kun, hvem der har brug for hjælp, men også hvordan man overhovedet finder frem til dem.
Et system, der arbejder med klinikken
Lægehuset Hoffmeyer & Linde valgte fra begyndelsen EG WinPLC som deres løsning. Valget faldt på systemet, fordi det er intuitivt og let tilgængeligt, klik er minimerede og genvejstasterne mange. Det betyder noget i en travl hverdag, og det betyder noget, når nye medarbejdere og uddannelseslæger skal hurtigt i gang.
"Vi oplever, at det er et system, der relativt nemt kan give os overblik. Det fungerer godt på det helt basale plan og er intuitivt at arbejde i", siger Anita Linde.
Især statistikmodulet har vist sit værd i klinikkens daglige arbejde. Med modulet fremsøger klinikken systematisk patienter over 75, som ikke selv opsøger lægen, og tilbyder dem opsøgende kontakt. Det bruges også til at identificere patienter med høj medicinbyrde, til at følge op på kronikere og til at finde børn, der endnu ikke har mødt op til de lovpligtige børneundersøgelser.
Vi bruger statistikmodulet til generelt at få overblik over vores sårbare patienter. De muligheder er relativt nemme at tilgå, og det er et vigtigt redskab i vores opsøgende arbejde.
Overblikket giver klinikken mulighed for at differentiere. Ikke alle patienter behøver at se en læge. Når systemet hjælper med at identificere, hvem der har brug for hvad, kan klinikken dirigere de rette patienter til det rette personale og bruge lægernes tid der, hvor den gør mest gavn.
"Det handler om alle de her små ting i vores hverdag, som gør det nemmere for os som klinikere, og som gør det nemmere for os at bruge tiden på patienterne i stedet for at bruge tiden på at sidde og klikke og dokumentere", siger hun.
Fremtiden: AI som klinisk redskab
Almen medicin står over for en strukturel forandring. Opgaverne bliver flere og mere komplekse, og løsningen kan ikke alene være flere hænder. Den skal også findes i smartere systemer, der aflaster der, hvor aflastning er mulig. For Anita Linde peger udviklingen i en bestemt retning: AI integreret direkte i journalsystemet, ikke som et løst tilkøb, men som en del af den kliniske arbejdsgang.
Et af de steder, hun ser det største potentiale, er resuméer og journaloverblik. En stor del af konsultationstiden går i dag med at sætte sig ind i patientens journal, inden den egentlige samtale kan begynde. Det er tid, der ikke kommer patienten til gode.
"Vi bruger meget tid på at få overblik over patienternes journaler. Løsninger, der kan hjælpe os med det, vil være ekstremt afgørende for, at vi hurtigt kan gå til at hjælpe patienterne i stedet for at skulle bruge tid på at læse", siger Anita Linde.
Hun ser også et stort potentiale i AI som beslutningsstøtte og som et sikkerhedsnet, der kan koordinere på tværs af sektorer og fange det, der ellers risikerer at falde mellem to stole.
"AI er relevant både i forhold til beslutningsstøtte og dokumentation, men også som et sikkerhedsaspekt: en alarm, der reagerer, når der foregår noget, som måske ikke er sat i gang med vilje, og som koordinerer på tværs af de forskellige sektorer, så færre patienter falder fra," siger hun.
Forudsætningen er, at AI fungerer inde i systemet og ikke ved siden af det. Data skal blive i journalen, og løsningen skal over tid lære klinikken at kende, så kvaliteten af både notater, resuméer og anbefalinger forbedres løbende.
"Udfordringen er patientsikkerheden og datasikkerheden. Det at få et system, som fungerer inde i systemet, og som både kan hjælpe os med de data, vi har liggende der, men også bliver inden for vores system, er trygt. Og det understøtter en udvikling, der lærer os som klinikere at kende," siger Anita Linde.
Det er præcis den udvikling, EG er i gang med. AI er et prioriteret indsatsområde i arbejdet med EG WinPLC, og det sker med afsæt i de behov, lægerne selv beskriver: fra automatisk resumégenerering og bedre journaloverblik til beslutningsstøtte og dokumentationshjælp.
Anita Linde kan allerede mærke, at kursen er lagt.
"Jeg oplever, at EG WinPLC er på vej til at udvikle sig både med AI, men også på nogle af de basale funktioner, så det optimeres til noget, vi kan bruge i vores hverdag. Jeg oplever, at de følger med udviklingen og lytter til de svagheder, der er i systemerne, og udvikler på dem. Det er meget positivt" siger hun.
