Nyhed: AI-understøttet journalføring i EG Clinea. Læs mere her.

Nyhed
3 minutters læsning

Skole, Brugsen og lægen

Da lægen i den lille fiskerby Strandby med 2400 sjæle nær havet nordvest for Frederikshavn gik på pension, blev lokalsamfundet både rystet og udsat.

”Et lokalsamfund som vores er helt afhængigt af tre ting, skolen, Brugsen og lægen. Alt andet er noget, man bare kan ønske sig”, siger Peter Stokbro Larsen, der til daglig sælger Volvo Penta-motorer fra sin virksomhed JL Marine på Sildevej.

For Peter Stokbro Larsen blev lægens afrejse derfor startskuddet på halvandet års vedholdende kamp for at skaffe en ny praktiserende læge til lokalsamfundet:

”I et tæt samfund som vores er den lokale læge vigtig, for hjælpen skal være tæt på. Vi kan jo ikke byde vores gamle, at de skal bruge en hel dag på et lægebesøg, fordi de skal til Aalbæk eller Sæby,” siger Peter Stokbro Larsen, der startede grundigt op med at dokumentere behovet for en læge både i Strandby og i de omkringliggende småbyer.

Langt sejt træk

Så fulgte en lang, sej kamp for at finde en læge, der ville åbne en klinik i byen. Undervejs var han i dialog med alle mulige aktører som PLO, regionen, kommunen og de politiske partier i forsøget på at finde en løsning. Han ringede endda rundt til samtlige læger i Nordjylland for at overtale bare én af dem til at åbne praksis i Strandby.

”Der er jo generelt lægemangel i hele Nordjylland, og det var svært at få det hele til at gå op. På et tidspunkt havde jeg faktisk fat i en læge, der var villig til at gøre forsøget, men det gik i vasken, og så måtte jeg på den igen”, siger Peter Stokbro Larsen.

”Sammen med et par andre lokale måtte vi også købe den tidligere læges lægehus, fordi der var fare for, at det blev solgt som parcelhus. Da vi endelig fandt en læge, der ville flytte hertil, solgte vi lægeboligen tilbage til ham”, forklarer Peter Larsen, der ikke er i tvivl om, at Strandby kun fik sin nye læge på grund af den særlige indsats.

Mission ny læge lykkedes

I maj 2025 kunne en ny læge imidlertid genåbne det gamle lægehus i Strandby, og det har betydet meget for byen.

”I tiden uden læge var det tydeligt, at især de ældre havde problemer med at komme den lange vej til lægen. Nu kan de gå hen til lægen på 15 minutter og hjem igen i stedet for at bruge en hel dag med offentlige transportmidler.”

Ud over at byen nu har glæde af egen læge, mener Peter Stokbro Larsen også, at lægen, der er kommet til byen, har fået en unik arbejdsplads.

”Her får lægen jo det hele, børn, voksne og bedsteforældre og rollen som rigtig familielæge. Her er patienterne ikke bare cpr-numre, men mennesker med en historie. De lokale er glade for lægen, og på sigt er der mulighed for, at klinikken kan bære to læger. Det må fremtiden vise,” siger Peter Stokbro Larsen, der nu igen kan koncentrere sig om sin virksomhed JL Marine, der er et landsdækkende Volvo Penta Center samt distributør til autoriserede forhandlere i hele Danmark og Grønland.

Relateret produkt