Nyhed
5 minutters læsning

Hvidovre Kommune vælger EG Sensum One til det specialiserede socialområde

Hvidovre Kommune har indgået kontrakt med EG om fagsystemet EG Sensum One til det specialiserede socialområde.

Kommunen vurderede markedet selvstændigt og valgte et dedikeret system, der samler arbejdet for myndighed og udfører i én løsning.

Hvidovre Kommune har gennemført en vurdering af markedet for fagsystemer til det specialiserede socialområde og har valgt at indgå aftale med EG om levering af EG Sensum One. Valget er truffet på baggrund af en samlet vurdering af pris, funktionalitet, faglig understøttelse og udviklingsperspektiver.

Rasmus Kern, Handicap- og psykiatrichef, Hvidovre Kommune

Faglighed og fleksibilitet som afgørende parametre

I sin vurdering af markedet lagde Hvidovre Kommune sammen med pris særlig vægt på, at løsningen kunne tilpasses kommunens egne arbejdsgange og understøtte medarbejderne direkte i det daglige arbejde. Det gjaldt både sagsbehandlerne på myndighedsområdet og medarbejderne på kommunens dag- og døgntilbud.

Kommunen har i hele processen haft stort fokus på faglighed og fleksibilitet. EG Sensum One understøtter en meget smidig konfiguration og tilpasning til den enkelte medarbejder, og det har været afgørende. Samtidig er det meget tilfredsstillende, at kommunen også ser muligheder i vores planer for AI.

Steffen Rugtved, Senior Vice President, Digital Welfare, EG.

Myndighed og udfører i ét system

En central begrundelse for Hvidovre Kommunes valg er EG Sensum Ones evne til at samle myndighed og udfører i ét og samme system. Det adskiller EG Sensum One fra løsninger, der er bygget bredere og ikke tager udgangspunkt i socialområdets særlige faglige krav.

"Vi ser meget positivt på at skulle arbejde sammen med en leverandør, der gennem mange år har udviklet et system dedikeret til det voksenspecialiserede socialområde. Vores tidligere samarbejder med EG har givet os et godt indblik i virksomheden som leverandør, og vi forventer i høj grad, at EG kan understøtte de mangefacetterede opgaver, der følger med at levere ydelser på det her felt. Derfor har vi også en forventning om, at systemet i høj grad vil understøtte vores fortsatte arbejde med at hjælpe borgere i målgruppen på en smidig og effektiv måde og samtidig bidrage til høj kvalitet i både den socialfaglige myndighedsbehandling og de tilbud og indsatser, borgerne møder", siger Handicap- og Psykiatrichef, Rasmus Kern, Hvidovre Kommune.

Dedikeret fagsystem til det specialiserede socialområde

I mange kommuner er der i dag en organisatorisk og systemteknisk kløft mellem de socialrådgivere, der udreder og bevilger ydelser på myndighedssiden, og de socialpædagoger og medarbejdere, der arbejder med borgerne i hverdagen på dag- og døgntilbud. Når disse to dele af kommunens arbejde håndteres i adskilte systemer, opstår der risiko for dobbeltregistrering, informationstab og manglende sammenhæng i den faglige dokumentation.

EG Sensum One løser dette ved at gøre sagsbehandlernes udredning, opfølgning og faglige metoder direkte tilgængelige for udførerens medarbejdere. Der er fuld sammenhæng i dokumentationen, og medarbejderne arbejder i ét fælles system, uanset hvilken del af organisationen de tilhører.

Hvidovre Kommunes valg er også et valg om at prioritere et system, der er bygget specifikt til det specialiserede socialområde, frem for en generalistløsning, der dækker bredere.

Det specialiserede socialområde adskiller sig fra eksempelvis ældrepleje ved andre lovgivningsmæssige rammer, komplekse sagsforløb og en lang række faglige metoder, der stiller særlige krav til dokumentation og systematik. EG Sensum One understøtter metoder som VUM 2.0, ICS, KRAP, LA2 og LA2u og er integreret med nationale systemer som CPR, FMK og Danmarks Statistik.

"Vi er glade for, at Hvidovre Kommune med sit valg sætter fokus på forskellen mellem det specialiserede socialområde og ældrepleje og behovet for at understøtte de forskellige fagligheder. Kommunen har bevidst valgt at satse på et dedikeret socialfagligt fagsystem for at give deres socialrådgivere, socialpædagoger og fagprofessionelle de bedst mulige redskaber til at drive området med høj faglig kvalitet.

Vores ambition er nu at sikre, at kommunen får den fulde faglige og driftsmæssige værdi ud af EG Sensum One", siger Steffen Rugtved, Senior Vice President, Digital Welfare, EG.

AI som en del af beslutningsgrundlaget

I dialogen med Hvidovre Kommune spillede EGs tilgang til kunstig intelligens også en rolle i beslutningsprocessen. Kommunen lagde vægt på, at EG arbejder konstruktivt og konkret med AI, med klart fokus på, hvad teknologien kan bidrage med i det daglige faglige arbejde på socialområdet.

EG arbejder med AI-løsninger, der understøtter konkrete opgaver som dokumentation, journalskrivning og overblik over sagsgangen, og hvor hensynet til ansvarlig databehandling og borgerrettigheder er indlejret fra starten. Det er ikke en teknologi for teknologiens skyld, men en tilgang, der tager udgangspunkt i socialrådgiverens og socialpædagogens faktiske arbejdsdag.

For EG er det afgørende, at AI-funktioner i et socialfagligt system altid understøtter fagligheden og aldrig erstatter den menneskelige vurdering. Det krav skærpes yderligere af, at der på socialområdet arbejdes med sårbare borgere, og at dokumentationen har direkte betydning for de afgørelser, der træffes.

Et stærkt og bredt partnerskab

Aftalen med Hvidovre Kommune bygger på et eksisterende og veletableret samarbejde. Kommunen er i forvejen EG-kunde på en række løsninger inden for løn og HR (EG SD Løn), vagtplanlægning (EG Altiplan), arbejdsmiljø (EG SafetyNet), ungdomsindsats (EG Uno Ung) og økonomiindsigt (EG ØS Indsigt).

Med EG Sensum One udvides samarbejdet til at dække det specialiserede socialfaglige kerneområde. Dermed er EG nu leverandør af centrale digitale løsninger på tværs af Hvidovre Kommunes kernedrift, fra løn og arbejdstidsplanlægning over arbejdsmiljø til borgervendt sagsbehandling.

Kontrakten er indgået som direkte tildeling på SKI 02.19, den statslige rammeaftale for it til den offentlige sektor. Aftalen løber i seks år med mulighed for forlængelse.

Vil I høre mere?

Relaterede produkter

Vil I høre mere?