Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere, hvordan EG ØS Indsigt kan understøtte jeres håndtering af økonomiopgaver.
EG skærper strategien for EG ØS Indsigt – og styrker teamet med erfaren produktchef

EG sætter nu yderligere fart på arbejdet med at gøre økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt til et attraktivt og konkurrencedygtigt valg for kommuner, regioner og §60 virksomheder.
Med overtagelsen af systemet fra Ejerkredsen i foråret 2025 har EG lagt en klar strategi: EG ØS Indsigt skal nå bredere ud, leveres til flere kunder og understøtte høj kvalitet til en mere skalerbar og konkurrencedygtig pris.
Som led i strategien styrker EG nu teamet med en af landets mest erfarne profiler inden for kommunal økonomistyring. Søren Jermiin Olesen tiltræder som Senior Product Manager og får det overordnede ansvar for EG ØS Indsigt.
“Med ejerskabet af ØS Indsigt har vi nu mulighed for at åbne systemet for en større kundekreds og dermed fordele omkostninger på flere brugere. Det skaber fordele for både nuværende og kommende kunder – og det forpligter,” siger Vice President Brian Korntved, EG.
Med Søren får vi en produktchef, der bringer dyb faglighed og et indgående kendskab til netop det område, vi nu skal løfte.
Søren Jermiin Olesen har omfattende erfaring fra kommunal økonomistyring – blandt andet som chef for økonomiafdelingen Børn og Unge i Aarhus Kommune og som product manager i KMD, hvor han var med til at udvikle NemØkonomi fra idé til drift. Han er desuden medforfatter til bogen Kommunaløkonomi – i et politologisk perspektiv.
“For mig har EG ØS Indsigt et særligt stærkt potentiale lige nu. Systemet er modent, velafprøvet og udviklet i Danmark – og det kan komme endnu længere ud og skabe værdi for flere kommuner og §60-virksomheder. Jeg glæder mig til at være med til næste etape.
Med den nye strategi ønsker EG i de kommende år at udvide kundebasen markant. Kommuner og regioner, der tilslutter sig systemet, får adgang til et gennemprøvet best-practice-økonomisystem og mulighed for fortsat at påvirke udviklingen af løsningen – til en pris, der afspejler systemets modenhed og skalerbarhed.
Søren Jermiin Olesen starter som Senior Product Manager i EG den 1. december.
Relateret produkt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere, hvordan EG ØS Indsigt kan understøtte jeres håndtering af økonomiopgaver.