Analyser af data fra over 1500 boligbyggerier viser, at AI-styret varmeregulering kan sænke varmeforbruget med i gennemsnit 10 procent og give mere stabile temperaturer for beboerne.
"Når vi kobler data og kunstig intelligens sammen, bliver varmeforsyningen forudseende. Det giver en markant forskel i både energieffektivitet og beboernes oplevelse", siger Kristin Berg, Senior Vice President i EG's forretningsområde Facility and Energy Management.
"Det betyder lavere energiudgifter og mere stabile indeklimaer”.
Kunstig intelligens gør allerede en mærkbar forskel i mange bygninger - uden at gå på kompromis med beboernes komfort.
Varmeinstallationer har traditionelt været styret af faste varmekurver og simple udendørsfølere.
Men når man kombinerer data fra indendørs sensorer med algoritmer, der kan forudse vejrprognoser, kan man regulere varmeanlæggene på en smartere og mere effektiv måde.
Går ikke ud over komforten
"Det er ikke besparelser på bekostning af komfort. Tværtimod kan vi se, at lejlighederne holder en stabil temperatur, og at flere beboere oplever bedre forhold end før", siger Kristin Berg.
EG Omega-platformen til energistyring gør det muligt at koble data, automation og AI på tværs af bygninger og skabe konkrete resultater.
EG Omega giver data der skaber værdi
EG Omega samler mange data, og EG har analyseret data fra 1500 ejendomme, inklusive 100 boligkomplekser, der har energistyringssystemet Danfoss Leanheat.
Data viste, at efter 2,5 år faldt det årlige varmeforbrug fra 31,5 GWh til 28,4 GWh, og det er et gennemsnitligt fald på omkring 10 procent. Samtidig var indetemperaturerne stabile på 21,7-22 grader over vinteren, hvilket gav færre klager fra beboerne.
Data viste også, Danfoss Leanheat reducerer spidsbelastninger og for etageejendomme, der er tilsluttet fjernvarme, betyder det lavere effektbidrag og dermed lavere tariffer. I én bygning faldt spidsbelastningen ved -15 grader fra 160 kW til 100 kW på tre år.
”Ejendomsforvaltere får et datadrevet værktøj, der både giver økonomiske besparelser og mere tilfredse beboere", siger Kristin Berg og tilføjer:
"At bruge AI i varmeforsyningen er ikke et fremtidsperspektiv, men en realitet".