Når læge Eva B. Christensen har patienter i konsultationen er det nu i selskab med en AI-agent, der står for at lave notat af samtalen.
Når læge Eva B. Christensen har patienter i konsultationen er det nu i selskab med en AI-agent, der står for at lave notat af samtalen.
Første gang lægen på Nørrebro hørte om muligheden for at få hjælp til at skrive notater i forbindelse med patientkonsultationer, var hun med på ideen:
Det er lige mig, tænkte jeg. Nu hvor jeg er kommet i gang med at bruge AI-løsningen, er jeg endnu mere begejstret, for det er virkelig en hjælp i hverdagen.
"Det er lige mig, tænkte jeg. Nu hvor jeg er kommet i gang med at bruge AI-løsningen, er jeg endnu mere begejstret, for det er virkelig en hjælp i hverdagen", siger Eva B. Christensen, der driver sin soloklinik på Nørrebro i København sammen med en sygeplejerske og en uddannelseslæge.
"Jeg skriver rigtig meget og får derfor også tit ondt i håndleddet. Nu hjælper AI med at tage notaterne, og jeg kan nøjes med at rette lidt i teksten bagefter.
Det er både tids- og håndledsbesparende", siger Eva B. Christensen.
For den praktiserende læge, er AI især en hjælp i forbindelse med de konsultationer, hvor patienterne har meget på hjerte:
"Det kan være svært at følge med og få det hele skrevet ned, samtidig med at jeg skal holde en god kontakt med patienten.
Hvis jeg venter med at notere til efter samtalen, er det let at komme til at glemme noget, især på travle dage", siger Eva B. Christensen, der er positivt overrasket over, hvor god AI-løsningen er til at få det hele med:
"Selvfølgelig er der småting, der skal rettes bagefter, men jeg får en virkelig flot udfyldt skabelon med alt det væsentlige med meget færre tastefejl.
For mig er det her fremtiden, især i forhold til de mere komplicerede samtaler”.
Funktionen Tale til Notat er tilgængelig i EG WinPLC og EG Clinea i juli.