Nyhed
2 minutters læsning

APVU fejrer 50 år, og EG er med til festen

Administrativt personale ved uddannelsesinstitutioner fra hele landet samles til jubilæumsfest 3. og 4. november, hvor EG deltager med både stand og workshop. 

Landsmødet har temaet: 'Stærke fællesskaber og trivsel  brobygning til fremtidens institutioner set fra en administrativ vinkel'.  

Dermed ønsker APVU i jubilæumsåret at sætte fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser i en tid præget af store forandringer på uddannelsesområdet. 

Uddannelsesområdet har altid og vil altid være dynamisk som et spejl af samfundet, og lige nu går det stærkt. 

Bente Klausen Pedersen, Senior Business Analyst, EG 

 I EG har vi altid fulgt området tæt, og derfor glæder vi os til landsmødet i år, hvor der både er tid til at se tilbage, men også til at skue fremad på udviklingen og de teknologiske krav, som det stiller til os som leverandør" siger Senior Business Analyst 

Bente Klausen Pedersen, EG. 

EG præsenterer nyt i EG LUDUS Suite 

EG har derfor egen stand på landsmødet, hvor deltagerne kan komme forbi og få en snak om det sidste nye i studieadministrationssystemet EG LUDUS Suite. 

På landsmødet afholder EG også en workshop om tirsdagen, hvor der vil være nyt om små og større forbedringer i løsningen som udvidelsen af skemaskabeloner og flerfaglige prøver i LUDUS Web men også et indblik i udviklingsplanerne for EG LUDUS Suite. 

Om EG LUDUS Suite 

EG LUDUS Suite er et moderne og lovmedholdeligt studiesystem til planlægning og administration af alle forhold omkring undervisning og kommunikation, lige fra skemaer og opgaver til eksamener og SU. 

 Løsningen anvendes bredt på gymnasier, HF, erhvervsuddannelser, studenterkurser, HF-enkeltfag, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning, AMU, åben uddannelse, ordblindeundervisning, specialundervisning for voksne, danskuddannelse for voksne udlændinge, rekvireret undervisning m.m. i hele landet. 

"Vi har dialog med brugerne i hverdagen, men landsmødet er en god mulighed for at få lidt mere uformel snak om, hvad der virker og hvor vi er på vej hen.  

Og så glæder jeg mig til debatten om overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, hvor der sker rigtig meget lige nu. Ud over de pædagogiske overvejelser rejser det jo også en række spørgsmål til it-understøttelsen, som skal på plads sammen med ændringerne i organiseringen. Så det er en vigtig debat" siger Bente Klausen Pedersen, EG. 

APVU landsmødet afholdes på Hotel Nyborg Strand fra den 3. til den 4. november 2025. 

Relateret produkt

APVU ønsker i jubilæumsåret at sætte fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser i en tid præget af store forandringer på uddannelsesområdet.