Customer Story
5 minutters læsning

SILVAN

Udfordring

SILVAN A/S har ønsket at optimere og lægge hele ordrebehandlingen og pakkeprocessen om - med det klare formål at yde kunderne en bedre service, et større udvalg i webshoppen og en langt hurtigere levering, herunder dag-til-dag-levering alle ugens dage.

Løsning

Shop Fullfillment-løsningen, implementeret og projektledet af ASPECT4 Timber/DIY, leverer et nyt setup for webordrebehandling og pakkeproces. ASPECT4 er motoren bag løsningen, der integrerer med blandt andet webshop, og modulerne Ordresplit, Pluk og Pak samt en plukke-app er en del af løsningen.

Resultat

SILVAN har med ASPECT4 Timber/DIY som projektleder med succes implementeret et nyt setup for webordrebehandling og pakkeproces. SILVAN har i dag egne distributionscentre og har med en Shop Fullfillment-løsning digitaliseret og automatiseret SILVANs interne flow. Det betyder bedre kundeservice: Kunderne har nu hele butikkens sortiment på silvan.dk samt dag-til-dag-levering, også i weekenden i landets fire største byer og Click & Collect i alle butikker. Samtidig er det nemmere for medarbejderne, da fx SILVANs plukke-app er opgraderet til butiksmiljøet og indeholder både webshop og Click & Collect.

Ny shopløsning booster websalg og kundeservice

- Vi er den eneste gør-det-selv-business herhjemme, der har den service og leveringsstruktur, som vi har sat op nu, siger Tom Bech, Head of Logistics i SILVAN. Danmarks store byggemarkedskæde har implementeret et helt nyt setup for ordrebehandling og pakkeproces. ASPECT4 Timber/DIY har været projektleder.

Over 3000 flere varer på SILVANs webshop

- Vi ville gerne opnå en hurtigere leveringstid. Kunderne har nu hele butikkens sortiment på nettet, som vi også har tilgængeligt som weblager. Vores udgangspunkt har været at komme tættere på kunderne, siger Tom Bech, der er Head of Logistics i SILVAN.

Med en ny Shop Fullfillment-løsning har SILVAN udvidet webshoppen med over 3000 varer og sikret kunderne hurtigere levering. I foråret gik SILVAN i drift med en forandret proces for behandling af webordrer.

SILVAN er en af Danmarks største forhandlere af gør-det-selv-byggematerialer primært til privatkunder. 42 byggemarkeder har SILVAN over hele landet, placeret omkring de større byer.

Unik løsning øger service og websalg

- Vi har fået en løsning, der er designet specielt til SILVAN.
Ud over en langt bedre service til kunderne, forbedrer det vores konkurrenceparametre, fortæller Tom Bech, Head of Logistics i SILVAN.

Se hvordan byggekædens shopløsning fra ASPECT4 Timber DIY booster både websalg og kundeservice.

Vi har ikke noget at sætte en finger på i ASPECT4's projektledelse. Det var godt gennemført, også med alle de partnere, der var involveret.

Tom Bech, Head of Logistics, SILVAN A/S

ASPECT4 Timber/DIY står sammen med SILVAN bag den komplekse it-løsning, der er implementeret på rekordtid.

Turboprojekt på tre måneder

- I min optik er det her jo noget, man normalt vil bruge et år på at gennemføre. Og det gjorde vi på tre måneder. Vi har ikke noget at sætte en finger på i ASPECT4's projektledelse. Det var godt gennemført, siger Tom Bech.

- ASPECT4 Timber har koordineret selve it-delen i et samarbejde med andre aktører som IMPACT, der står for silvan.dk, ATEA, MIRACLE, Consignor. Der var fem systemer, som ASPECT4 drev og skulle få til at passe sammen.

- Det var forholdsvis komplekst, siger Tom Bech.

Er gået mod strømmen

- Vi har lagt vores weblagre ud på tre distributionscentre ved vores butikker tre forskellige steder i landet. Så vi er gået mod strømmen, hvor andre typisk centraliserer sin lagerfunktion ét sted i Danmark. Vi kommer fra en central weblagerfunktion, og vi decentraliserer den nu ud i landsdelene for at være tættere på kunden og opnå en meget, meget hurtigere leveringstid, forklarer Tom Bech.

SILVAN har etableret tre større distributionscentre: ét er i SILVAN Valby, der dækker hovedstaden og Sjælland, ét i SILVAN Odense C, der dækker Syddanmark og et tredje i SILVAN Aalborg, der dækker Midt- og Nordjylland.

Digitaliseret flow i butiksstrukturen

SILVAN har tidligere haft centralt distributionslager for deres webshop hos et stort transport- og logistikfirma, som har udført pakning og levering af ordrer til kunderne. I dag er SILVANs eget flow automatiseret og optimeret:

- Vi driver ikke et lager mere, og det giver en fordel i forhold til lagerbinding. Vi driver det i stedet i vores butiksstruktur, idet det er inde i et flow i butiksstrukturen, som kører i forvejen.
Vi har butiksfolk derude, som kender varerne, og så leverer vi derfra, fortæller Tom Bech.

Vi har digitaliseret forretningsprocessen. Plukke-appen er opgraderet til butiksmiljøet, og vi har både Click & Collect og webshop i appen.

Tom Bech, Head of Logistics, SILVAN A/S

Plukke-app opgraderet til Click & Collect

- Plukke-appen, vi bruger, er blevet opgraderet, sådan at den også kan fungere i et butiksmiljø, og den kan fungere i forhold til privatkunder, siger Tom Bech.

- Så vi har både Click & Collect og webshop i appen.

SILVAN kan nu tilbyde Same Day Delivery fra Valby, Odense, Aarhus og Aalborg samt Click & Collect i alle forretninger.

Vi har allerede et mærkbart udslag på omsætningen i webordrer.

Tom Bech, Head of Logistics, SILVAN A/S

Nyt med direkte levering alle ugens dage

- Lige om et øjeblik går vi på, at vi leverer samme dag. Hvis kunden bestiller inden kl. 14, leverer vi varerne inden kl. 22 om aftenen i landets fire største byer, også i weekender.

- Som den eneste DIY-business har vi direkte levering til privatkunder i alle ugens dage. Så hvis du som kunde går i din have lørdag og mangler flisbark eller maling, kan du bestille det og have det lørdag aften eller søndag.

- Med Shop Fullfillment-løsningen fra ASPECT4 Timber/DIY har vi optimeret processerne og ikke mindst kundeservicen. Med ASPECT4 som motor er webshoppen boomet, og det har på kort tid givet et udslag på omsætningen i webordrerne, som er mærkbart, siger Tom Bech, Head of Logistics hos SILVAN.

Fakta om SILVANs Shop Fullfillment-løsning

ASPECT4 til trælast- og DIY-branchen er en ERP-løsning til styring og administration af både traditionel trælast, grossist- og retail inden for gør-det-selv og byggevarer. Dækker alle processer inden for forsyning, lager, salg, levering og distribution.

ASPECT4-løsningen er samtidig en stærk motor til at booste en webshop og til integrationer med andre aktører og løsninger som Shop Fullfillment.

6 aktører har leveret til projektet: SILVAN, ATEA, IMPACT, Miracle, Consignor og EG.

ASPECT4 Timber/DIY har været projektleder med det overordnede projektlederansvar.

I Shop Fullfillment-løsningen hos SILVAN indgår modulerne Ordresplit, Pluk og Pak, Consignor-integration samt opgraderet plukke-app til butiksmiljø og Click & Collect.

SILVAN A/S

Relateret produkt

SILVAN | Software made for you | EG