Bruger din virksomhed ASPECT4, kan du fremover være sikker på, at systemet overholder alle krav i bogføringsloven. Erhvervsstyrelsen har officielt godkendt ASPECT4 som digitalt bogføringssystem.

Alle digitale standard bogføringssystemer skal fremover være godkendt af Erhvervsstyrelsen.

ASPECT4 er kommet gennem nåleøjet og er nu registreret på Erhvervsstyrelsens offentlige liste over godkendte digitale bogføringssystemer. Dermed kan virksomheder med ASPECT4 være sikre på, at systemet opfylder de mange krav i bogføringsloven.
Godkendelsen gælder ASPECT4 fra og med Version 3, Release Y23Q4.


Opfylder alle krav

Der er kommet ekstra krav til digitale bogføringssystemer i bogføringsloven, og derfor har styrelsen kontrolleret en række standard bogføringssystemer.

Med myndighedsgodkendelsen lever ASPECT4 op til alle krav til bogføringssystemer, der udbydes i Danmark.
Det er blandt andet krav til forsvarlig opbevaring af bilag, til it-sikkerhed og automatisering.

ASPECT4 hjælper virksomheder inden for brancheområder som transport, fashion og logistik med effektiv virksomhedsstyring af alle processer og økonomi.

Erhvervsstyrelsen har registreret ASPECT4 med bevisnummer fob586107.