Kalkulationsprogrammet Dynamic VVS giver overblik over nøgletal, får alt med og sparer tid for blikkenslageren, der regner 200-300 tilbud om året.
Læs hvordan blikkenslageren regner tilbud præcist og hurtigt med Dynamic VVS.

Sådan bruger mester Dynamic til tilbud
Se hvordan blikkenslager Steffen Petersen udregner prisen i et projekt og bruger Dynamic-units til at huske alle smådele, så alt kommer med i tilbuddet. Få også hans gode råd til at få overblik med it.
Betyder utroligt meget i forhold til vores økonomi
I blikkenslagerfirmaet Steffen Petersen kan de ikke bare deres håndværk i det gamle blikkenslagerfag, de er også dygtige til at bruge it i forretningen. Både når det gælder tilbudsgivning og styring af økonomien.
- Dynamic-kalkulationsprogrammet betyder utrolig meget i forhold til vores økonomi, fortæller Steffen Petersen, der ejer firmaet i Aarhus og fortsætter:
- Jeg ville slet ikke kunne undvære it. Lige nu sidder jeg og regner et tilbud på alt blikkenslagerarbejde på et stort byggeri. Hvis jeg skulle gøre det i Excel - eller endnu værre i hånden med papir og blyant, ville det være uoverskueligt med alle de detaljer, der ligger i arbejdsopgaverne, siger blikkenslager Steffen Petersen.

Hånd i hanke med det hele
Konkurrencen i byggebranchen er hård, og som håndværker er det ikke nok at have mange opgaver. Det afgørende er, om man tjener penge på opgaverne. Den nød har de knækket i blikkenslagerfirmaet med tilbudsberegneren Dynamic. Programmet giver overblikket over de vigtige nøgletal, så mester kan holde øje med omkostning og indtjening på den enkelte opgave, der bliver givet tilbud på.
- It giver mig overblik. Jeg har hånd i hanke med, hvad der foregår ude på pladsen, også det ekstraarbejde, der måtte være på pladsen. Det har jeg styr på via det overblik, der er i kalkulationen, siger Steffen Petersen, der regner og sender mellem 200 og 300 tilbud ud hvert år. Blikkenslagermesteren sætter pris på Dynamic, fordi det er nemt at bruge:
- Når kunden eksempelvis sender et projekt til os, så beregner vi projektet i programmet. Jeg taster nogle enkelte detaljer, så husker programmet faktisk resten.
Smarte units
En smart funktion i Dynamic, der kan spare tid, er færdigkalkulerede units, som er lister over varer, man ofte bruger til opgaverne, fx de 30-40 materialer, man bruger igen og igen. I programmet kan man ændre i sine units løbende efter behov.
- Når jeg taster i Dynamic, bruger jeg blandt andet mine units. Units husker alle smådele, som man ellers kan komme til at springe over, fordi man ikke lige har det i hovedet. Det gør, at vi får det hele med i tilbuddet, fortæller Steffen Petersen.
Har to it-programmer fra EG Construction
I blikkenslagerfirmaet har de både Dynamic til tilbud og EG Xena (tidl. EG One) til den daglige drift. Steffen Petersen ser en stor fordel i, at de to it-programmer kan fungere sammen:
- Svendene er meget obs på at registrere korrekt, og det gør vi over EG Xena hver dag. Det vil sige, at vi kan gå ind og aflæse byggesagerne med det samme. Så EG Xena hjælper os i forhold til Dynamic og Dynamic hjælper os meget i forhold til EG Xena, så det hænger rigtig godt sammen.
Jeg kan absolut anbefale, at man parrer de to programmer, fordi det er vigtigt for en virksomhed, at der er styring på. Styring fra kalkulationssiden og styring fra indrapporteringsdelen.
Jeg håber andre udnytter det her
- Jeg håber, at der er andre, der udnytter det her. Vi ved altid, hvad vi har lavet. Dokumentation er vigtig over for både myndigheder og kunder. Det kan vi med vores it, hvor vi har det hele samlet, alt fra fotodokumentation til det større overblik over timer, materialer og økonomi, fortæller Steffen Petersen.

Kontakt salg
Bliv ringet op
Ring til os
Vi har åbent
Åbningstider
Mandag: 08:00 - 16:00 Tirsdag: 08:00 - 16:00 Onsdag: 08:00 - 16:00 Torsdag: 08:00 - 16:00 Fredag: 08:00 - 14:00 Lørdag: Lukket Søndag: Lukket