Softwarerobotter giver kvalitet i vores data
- Det er nemt at gå til. Vi har selv bygget fire robotter, og den helt store gevinst er sikkerheden i data, siger Henning Mikkelsen, ERP Manager i CRH Concrete, Danmarks største leverandør af betonelementer. Enkle softwarerobotter fra ASPECT4 Logistik kan ændre arbejdsopgaverne radikalt.
ASPECT4 Robotics gør livet nemmere
- På få måneder har vi allerede bygget fire robotter og sat dem i drift. Det gør livet nemmere for kollegerne, at vi har automatiseret processerne med ASPECT4's Robotics.
- Den største gevinst er sikkerheden og kvalitet i data: Det er ens hver gang, siger ERP Manager Henning Mikkelsen fra CRH Concrete i Brørup. Virksomheden er førende leverandør af betonelementer og råhuse herhjemme.
CRH Concrete i Danmark hører under internationale CRH plc, der er en kæmpe byggematerialekoncern med ca. 80.000 medarbejdere.
At vi sikrer kvaliteten af data er ligeså vigtigt som at spare tid Henning Mikkelsen, ERP Manager, CRH Concrete A/S

Giver fordele for mange medarbejdere
ASPECT4's Robotics gør mange opgaver lettere i hverdagen - på tværs i CRH Concrete, der også projekterer byggerier, blandt andet boliger, store butikker og p-huse.
- Både økonomi, tegnestuen, produktionsfolk og et par indkøbere har glæde af robotterne. Vi er en projektdrevet virksomhed, 100 procent ordreproducerende, fortæller Henning Mikkelsen.
- Vi slipper for en masse manuelt arbejde med fx at oprette ordrer og holde styr på standardprodukter; vi behøver ikke at huske ligegyldige manøvrer. Det klarer robotten, så vi kan koncentrere os om andre opgaver.
- På den længere bane forventer jeg klart, at vi sparer tid på de rutineprægede opgaver, som robotterne kan klare. Vi er 1.500 medarbejdere i alt, heraf ca. 350 funktionærer, så der er et potentiale, siger Henning Mikkelsen.
Det er stadig nyt i virksomheden at arbejde med Robotics, som blev muligt med ASPECT4 Release 7.
Langhårede processer kan afløses af dresserede robotter Henning Mikkelsen, ERP Manager, CRH Concrete A/S
Fire robotter sikrer at alt bliver gjort rigtigt
- En softwarerobot er dresseret til at udføre de samme steps hver gang, i den samme rækkefølge og glemmer ikke noget, som vi mennesker gør, når vi bliver forstyrret i arbejdet, forklarer Henning Mikkelsen.
ERP Manageren giver et overblik over de robotter, de selv har konstrueret.
De fire softwarerobotter er hver især bygget til:
Generel ordre- og sagsoprettelse: En robot har gjort en tung standardproces i økonomi nem ved at automatisere alle tasteopgaverne med at oprette kunder, mængder, dækelementer, materialer, priser, leveringsmåde og adresse, leveringsdatoer for elementer, montage mv.
Standardprodukter til bestemte kunder: På samme måde giver en robot simpel sagsoprettelse i driften og på tegnestuen
Kassationer
Oprettelse af indkøbspriser på råvarer
- Alt sammen er masser af små steps, der er blevet automatiseret og mere simple. Samtidig sikrer vi, at alt bliver gjort rigtigt. Medarbejderne skal bare komme med de få parametre, der skal til, for at robotten kan udføre det, siger Henning Mikkelsen.
Brug robotter alle steder
- Ved kassationer forenkler robotten produktionsmedarbejdernes registreringer på vores ti fabrikker. De slipper for at skulle ind i mange skærmbilleder og for at have fat i vejledninger og kommer ikke til at lave fejl, fordi de ikke lige kan huske, hvordan man gør.
- De skal kun indtaste et ordrenummer, et antal kvadratmeter og en årsagskode, og så klarer robotten resten, uddyber Henning Mikkelsen.
- Indkøberne undgår manuelt at skulle oprette ud fra fx leverandørprislister på råvarer. Vi har lavet en robot, som selv importerer og opretter indkøbspriserne fra Excel.
- Jeg tænker ikke, der er noget til hinder for, at man kan bruge robotter alle steder. Det handler om at få ideerne til at se, hvor har vi nogle processer, der er lidt langhårede og besværlige og som man nemt kunne sætte mere strøm til, siger Henning Mikkelsen.
At lave en robot er nemt at gå til. Det behøver ikke altid at være så forkromet Henning Mikkelsen, ERP Manager, CRH Concrete A/S
Relativt simpelt at bygge robotter
Kan medarbejdere selv bygge en softwarerobot eller skal man særlig it-viden for at gøre det?
- En indkøber ville godt selv kunne lave robotten, der indlæser prislister, siger Henning Mikkelsen.
- Det er meget brugervenligt og intuitivt. Hvis du kan betjene Robotics applikationen, kan du også indspille en robot, der gør det. Selv fik jeg en times intro og har prøvet mig frem. Sammenlagt har jeg brugt to til tre dage på at få de fire robotter til at køre.
- Det er nemt at gå til. Det behøver ikke altid at være så forkromet. Jeg synes, at andre bare skal kaste sig ud i det og prøve.
- Det er et godt produkt, man har udviklet, som rigtig mange ASPECT4-kunder vil kunne få glæde af, siger Henning Mikkelsen, ERP Manager, CRH Concrete A/S.

Fakta om ASPECT4 Logistik Robotics
Med Release 7 har vi lavet et Robotics Process Automation-værktøj (RPA), også kaldet ASPECT4 Robotics. Det er en softwarerobot, som optager og kopierer arbejdsprocesser og udfører dem som en medarbejder.
Softwarerobotter er især gode til:
Produktivitet: Overtager og automatiserer ensformigt arbejde
Kvalitet: En robot gør altid det samme og laver ikke fejl - giver højere datakvalitet
Skalérbare: Robotten arbejder 24/7 og kan følge med antal og vækst i de opgaver, den arbejder i
Der er som udgangspunkt 5 standard-robotter i ASPECT4 Logistik Release 7.
Kontakt os og hør mere
Vil du høre mere om vores produkter og services? Kontakt vores team af brancheeksperter, og fortæl os om din virksomheds behov, og hvordan vi kan hjælpe dig.

Senior Manager, ASPECT4 Logistik
Andreas Hallander Thiel
Tlf.: +45 7260 1261
Email: ahath@eg.dk
Andreas Hallander Thiel er ansvarlig for ASPECT4 Logistik. Andreas har en kommerciel og ledelsesmæssig baggrund fra SDU og fra forskellige danske og nordiske organisationer. Andreas' fokus er værdiskabelse for kunderne og sammen med kompetencekonsulenterne i ASPECT4 at få løst kundernes udfordringer, så de kan udleve deres fulde potentiale gennem digitalisering. Kontakt Andreas, hvis du vil vide mere om, hvad ASPECT4 kan gøre for dig og din organisation.