FE’s nye trusselsvurdering gør det tydeligt: Danmarks digitale afhængigheder er ikke kun et politisk anliggende – de er en reel forretningsrisiko.
Når selv vores nærmeste allierede nævnes som en potentiel kilde til pres på danske interesser, bliver det klart, at digital kontrol ikke kan tages for givet. Derfor begynder digital suverænitet ikke i Bruxelles eller Washington, men i virksomhedens egne bestyrelseslokaler.
Europas digitale handlekraft afhænger i høj grad af, hvordan virksomheder vælger at styre deres data, systemer og teknologiske afhængigheder. EU’s nye initiativer om digital og cloud-suverænitet er løftet på dagsordenen netop for at skabe større gennemsigtighed og dokumenteret kontrol. Budskabet er klart: Europa skal kunne stå mere sikkert digitalt. Det synspunkt deler jeg.
Digital suverænitet handler ikke om at fravælge globale teknologier, men om at bevare fleksibilitet og handlekraft. Og som europæer er jeg med, når samarbejde med amerikanske tech-giganter bruges som pressionsmiddel. Det viser, hvor hurtigt afhængighed bliver til sårbarhed.
Derfor er digital suverænitet i stigende grad et strategisk ledelsesansvar på linje med finansiel, juridisk og bæredygtighedsmæssig styring.
Digital suverænitet er et bestyrelsesansvar
Når teknologien bliver rygraden i forretningen, må bestyrelsen sætte retningen og sikre, at virksomheden kan agere frit – også når verden forandrer sig.
Danmarks digitale afhængigheder er ikke kun et politisk anliggende – de er en reel forretningsrisiko.
Der er især tre områder, hvor bestyrelser bør tage stilling:
Applikationer: Har vi et strategisk match med de leverandører, der driver og vedligeholder den software, vi anvender? Hvilke applikationer er forretningskritiske og kender vi afhængighederne?
Data: Ved vi, hvor vores data lagres, og hvilken lovgivning de er underlagt? Kan vi flytte og gendanne dem, hvis forholdene ændrer sig?
Infrastruktur: Hvor afhængige er vi af teknologier og leverandører uden for Europa? Har vi en plan, hvis leverancen påvirkes af geopolitik, lovgivning eller strategiske skift?
Så bliver digital suverænitet en del af risikostyringen.
Fleksibilitet som ledelsesdisciplin
Med 47.000 kunder og 10 mio. brugere i Norden har vi som dansk softwarevirksomhed et klart ansvar for at sikre den digitale suverænitet, vores kunder forventer.
Digital suverænitet begynder ikke i Bruxelles eller Washington, men i virksomhedernes egne bestyrelseslokaler.
Vores software drives primært i landespecifikke private clouds, suppleret af public cloud og altid efter princippet om, at løsningerne skal være flytbare. Det giver os og vores kunder frihed til at agere, når teknologier, regulering eller geopolitik ændrer sig og styrker robusthed og strategisk fleksibilitet.
Råd til bestyrelser: Gør digital suverænitet konkret
Digital suverænitet handler om, at virksomheden har valget og handlekraft i sin digitale drift.
Som bestyrelse kan man:
Sætte digital suverænitet på dagsordenen.
Kortlægge eksisterende afhængigheder på applikations-, data- og infrastrukturniveau.
Fastlægge principper for leverandørvalg med fokus på ansvar, fleksibilitet og transparens.
Efterspørge dokumentation fra leverandører for datahåndtering, sikkerhed og flytbarhed.
De nye EU-tiltag understreger behovet for netop dette.
Digital suverænitet kræver disciplin – ikke isolation. Det handler om at kende sine afhængigheder og aktivt styre dem.