Få øje på fordelene med det rigtige journalsystem til øjenlæger
Kliniksystemet EG Clinea er bygget med én ting for øje: at understøtte øjenlægens hverdag med færre klik, sikkerhed og brugervenlighed.
Når man som øjenlæge skal vælge kliniksystem, klinger ordet standardsystem måske forkert for mange.
“Heldigvis kunne det ikke være mere forkert, for med vores standard kliniksystem, EG Clinea, får øjenlæger alt det, som er standard for en speciallægeklinik sammen med de helt særlige funktioner og integrationer, som man har brug for som øjenlæge”, forklarer Sales Manager Mads Kaae Petersen, EG.
Gennemtestet system til øjenlæger
Igennem de sidste 30+ år er EG Clinea nemlig udviklet som en stabil og specialetilpasset løsning til øjenklinikker, i tæt samarbejde med øjenlæger og leverandører for at sikre en hverdag med bedre flow og fuldt overblik.
Resultatet er et:
Skræddersyet speciallægesystem – udviklet med input fra klinikker som din
Smart og intuitivt journalsystem – nem navigation, minimalt klikarbejde, komplet overblik
Erfaring og stabilitet – anvendes af øjenlæger over hele landet
I EG Clinea finder øjenlægen de nødvendige integrationer til hverdagens nøgleinstrumenter som:
Perimetri-integration
Autoforopter
Autorefraktor
Lensmeter/Brillemåler
Tension – tilsluttet til Tonometer
Desuden kan øjenlægen tilvælge en række specialfunktioner som
Katarakt-journal
Refraktiv kirurgi
AMD-modul
Integration til flere økonomisystemer
LPR-indberetning - privatpraksis
Oplagt valg for etablerede og nye øjenlæger
EG Clinea var da også det oplagte valg, da to erfarne øjenlæger i Aarhus etablerede deres øjenklinik specialdesignet fra bunden til linsekirurgi i optimale rammer.
"EG Clinea er det helt rigtige kliniksystem for os", siger medstifter og øjenlæge, Esben Nielsen, Øjenkirurgisk Klinik Aarhus:
“EG Clinea passer perfekt til vores opgaver som øjenkirurger, ikke mindst fordi kliniksystemet indeholder en række specialespecifikke moduler fx til arbejdet med grå stær. Desuden er det generelt godt til arbejdet med kvalitetssikring.
Vi kan nemt trække relevante data ud og sikre os, at resultatet af vores operationerne lever op til forventningerne både hos os selv og hos vores patienter", forklarer Esben Nielsen.
Standardsystem indeholde specialpakke
Instrumentmodulerne målrettet den professionelle speciallægeklinik for øjenlæger er en del af standardpakken til øjenlæger, der vælger EG Clinea som deres journalsystem.
“Dertil kommer så al den funktionalitet, som hører med til at drive en moderne speciallægeklink.
Det er jo alt lige fra en effektiv sikkerhedspakke og IP-telefoni til GDPR-sikkert notatsystem med mulighed for AI-understøttelse. Så der er absolut mange forele ved at vælge EG Clinea til sin øjenklinik”, siger Mads Kaae Petersen:
“Med smarte funktioner udviklet til journalsystemet hjælper vi dig med at gøre driften enkel og effektiv, så du får mere tid til det vigtigste: patienten”.