Hvad gør man, hvis internettet bryder ned eller der er en større krise i samfundet, så vi ikke ved, om vi må kremere de døde?
Det ubekvemme spørgsmål har i flere år været rejst ved forskellige lejligheder mellem de involverede aktører uden, at det har ført til en egentlig afklaring.
Men nu er EG klar med en løsning udviklet sammen med Danske Krematoriers Landsforening.
"Vores nye beredskabs-løsning er resultatet af en tæt dialog og et meget konkret samarbejde med vores kunderne, lige fra det første undrende spørgsmål til den færdige løsning nu står klar til at blive implementeret", siger Vertical Lead Frank Kragelund Hansen, EG.
Den normale procedure for frigivelse af afdøde til kremering indebærer, at de pårørende anmoder om det digitalt på Borger.dk eller via en blanket, eller som oftest, giver bedemanden fuldmagt til at anmode på deres vegne.
Når begravelsesmyndigheden har godkendt dette, vil krematoriet først da kunne foretage kremering, eller i det tilfælde der er tale om en begravelse, kisten vil kunne sættes i jorden.
I dag foregår stort set hele kommunikationen digitalt med udgangspunkt i den digitale dødsattest, der udfyldes og indberettes elektronisk af en læge til Sundhedsdatastyrelsen via et system kaldet SEI.
Dødsattesten udløser en opdatering i CPR som via integrationer i vores løsninger til bedemænd, kirkegårde og krematorier viser at personen er afdød. Dette er en forudsætning for at bedemanden må transportere afdøde, og dermed aflevere på krematorie eller kapel.
Kirken kan se data, i det øjeblik den pårørende eller bedemanden har indtastet anmeldelsen på borger.dk.
Når begravelsesmyndigheden har godkendt anmeldelsen, får kirkegården automatisk tilladelse til at foretage begravelseshandlingen.
Hele processen og alle kirkegårdens sager kan følges på oversigts-skærmen i EG's sagssystem til krematorier og kirkegårde. Når bedemanden har indleveret afdøde på krematoriet, kan medarbejderne her altså se, hvorvidt, der er givet tilladelse til kremering.
Den elektroniske dødsanmeldelse er i dag en forudsætning for, at en kremering og den efterfølgende bisættelse eller en begravelse kan finde sted.
Så i takt med at arbejdsgangen er blevet mere og mere digital, startede overvejelserne om, hvad man egentlig stiller op, hvis internettet er nede i kortere eller længere tid.
"Først var det bare mere eller mindre tilfældige spørgsmål, som vi stillede hinanden, men efterhånden blev det mere og mere konkret.
Så da vi fik en henvendelse, satte vi os ned og fik udviklet en løsningsbeskrivelse og lavede en prototype" siger Frank Kragelund Hansen.
Den offline løsning blev præsenteret for repræsentanter for alle landets krematorier, der kom med kritik og konstruktive input. Efterfølgende tilpassede EG løsningen i samarbejde med udvalgte repræsentanter for krematorieforeningen.
For os har det været meget givtigt at udvikle løsningen sammen med brugerne, for vi er blevet udfordret på praksis og fået en dybere forståelse for de arbejdsgange, som løsningen skal understøtte.
"Resultatet er blevet en offline løsning, der matcher virkeligheden, og de scenarier, som vi i fællesskab kan se i en krisesituation, så alle nu føler sig mere trygge ved, at vi er godt forberedt, hvis der skulle opstå en krise" siger Vertical Lead, Frank Kragelund Hansen, EG.
Offline-løsningen består af et teknisk setup, hvor det enkelte krematorie altid har en krypteret og sikret backup af de seneste oplysninger lokalt.
Dermed kan de fortsætte arbejdet med kremering af de afdøde, der er frigivet til kremering, selv når systemerne er offline.
Samtidig er der indført en række ekstra tiltag som en alternativ digital forbindelse til Digital Dødsanmeldelse, årlige beredskabsøvelser og procedurer for længerevarende kriser.
Beredskabsløsningen er klar til implementering på de enkelte krematorier i starten af 2026.
