Er gruppefrivillighed en del af løsningen?

Når især de unge efterlyser mere fleksible engagementsformer, hvad er så svaret? Gruppefrivillighed er måske løsningen.  

På Foreningskonferencen 2025 var tidsafgrænset frivillighed på dagsordenen og her introducerede daglig leder Thorbjørn Lautrop Nielsen fra Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby deltagerne for begrebet gruppefrivillighed.  

“Når det frivillige engagement for unge i dag skifter – så ser vi et mismatch mellem foreningerne og de unges behov. Fordi foreningerne på den ene side har behov for et fast flow af frivillige til faste aktiviteter, mens unge gerne vil engagere sig mere fleksibelt og i kortvarige perioder",  siger Thorbjørn Lautrop Nielsen.     

Gruppefrivillighed kan være en god metode, for den imødekommer både de unges behov for fleksibilitet og foreningers behov for kontinuitet og stabilitet.

Enkelt og effektivt  

Grundlæggende handler gruppefrivillighed om at finde en gruppe, der er parat til at tage kollektivt ansvar for at dele en fælles frivillighedsopgave.   

I praksis er det altså fx 10 frivillige, der hver arbejder en time om ugen i stedet for en frivillig, der arbejder ti timer om ugen.  

Som eksempel nævner Thorbjørn Lautrop Nielsen et samarbejde med en gruppe gymnasielever på Rysensteen Gymnasium i København.  

Da flygtningestrømmen fra Ukraine var på sit højeste, havde Venligboerne en udfordring med at skaffe frivillige nok til en lektiecafe for flygtninge.   

Derfor lavede Frivillighedscenteret en aftale med ca. 30 elever fra gymnasiet, der forpligtigede sig til at dække to vagter om ugen. De unge fordelte selv vagterne imellem sig og dækkede hinanden ind ved sygdom og lignende.  

De unge lektiehælpere blev en af de mest stabile ressourcer i lektiecafeen og har ført til andre projekter med gruppefrivillighed.

Positiv tilbagemelding fra de unge  

Hvis man skal have succes med metoden, kræver det, at deltagerne er motiverede, opgaverne er konkrete og tidsafgrænsede, de frivillige får en oplæring, så de mestrer opgaven, de frivillige følges altid med minimum en anden frivillig.   

Til gengæld har især de unge, som frivilligcenteret har arbejdet med, taget rigtig godt imod metoden:  

• 93% af de unge i gruppefrivillighed oplever, at de er blevet en del af nye fællesskaber   

• 88 % af de unge giver udtryk for, at de har fået en større tiltro til egne evner  

• 9 ud af 10 unge beskriver, at det frivillige engagement har styrket konkrete kompetencer   

• Knap 8 ud af 10 unge vurderer, at de kan bruge erfaringer fra gruppefrivillighed i uddannelse, job eller praktiksøgning  

• 67 % af de unge svarer, at de gerne vil være frivillige igen enten i samme tilbud eller et andet. 8 % svarer nej til at være frivillig igen. 25 % ved ikke.  

Enkelt, men forarbejdet skal på plads  

Gruppefrivillighed er dog ingen mirakelkur, og stiller stadig krav til den medlemsdrevne organisation om at få inkluderet de tidsbegrænsede frivillige i organisationens hverdag og kultur.  

Det kræver som minimum:  

• At der er lyst og motivation i organisationen til samarbejde med de tidsafgrænsede frivillige  

• At der kan findes en intern tovholder  

• At man kan identificere konkrete og afgrænsede frivilligopgaver  

• At man udarbejder et fast skema for opgaverne, evt. ugedag og tidspunkt  

• At man sørger for relationsarbejde og understøtter de frivillige med check-ins, løbende justering osv.  

Du kan læse meget mere om metoden på frivilligcenterets hjemmeside her 

Relaterede produkter