Customer Story
3 minutters læsning
27. juni 2025

Færch & Co. A/S: EG Sigma og EG Ajour flytter forretningen positivt

Udfordring

Med mange entrepriser, tre afdelinger og næsten 300 medarbejdere har entreprenøren Færch og Co. behov for professionelle digitale værktøjer til kalkulation og projektstyring, som samtidig giver et overblik i alle afdelinger.

Løsning

EG Sigma er et kalkulationsprogram, der giver præcise beregninger og mulighed for at udnytte kalkulationen til planlægning, budget og styring.

EG Ajour er en projektstyringsplatform, der samler byggestyring, kvalitetssikring og dokumentation.

Resultat

EG Sigma og EG Ajour giver digitale fordele hos Færch & Co. fordi de to værktøjer strukturerer og effektiviserer arbejdet i alle faser af byggeriet, fra kalkulation til kvalitetssikring. Det styrker forretningen mærkbart.

"Både EG Sigma og EG Ajour er en vigtig del af digitaliseringen af virksomheden og er med til at flytte forretningen positivt. Især fordi de sikrer, at vi arbejder ensrettet", siger Martin Lampe, direktør og medejer af Færch & Co., entreprenørfirmaet med knap 300 ansatte og tre afdelinger.

  • Giver struktur

Mere digitale - mere effektive

"Det er effektivt. EG's programmer giver os en ordentlig struktur. De er gode til at ensrette  og gør, at vi kan arbejde ens hele vejen rundt, i alle afdelinger", siger direktør og medejer af entreprenørfirmaet Martin Lampe og tilføjer:

EG Sigma samler nøgletallene, og det er lige meget, hvem der har regnet. For alle kan følge med i, hvad der er tænkt undervejs. Det gør arbejdet nemmere efterfølgende.

Det samme med EG Ajour, som samler alt på projektet ét sted. Begge programmer er vigtige for digitaliseringen af Færch & Co", fortæller Martin Lampe.

Færch & Co. er en tømrer- og entreprenørvirksomhed, der udfører hoved- og totalentrepriser og har afdelinger i Aalborg, Aarhus og Odense.

Meget intuitivt, EG Sigma

"Det er nemt at finde rundt i, og du kan sætte tingene op på den måde, som passer dig bedst, og du kan fx nemt eksportere dit budget. Det giver stor værdi, at EG Sigma kan arbejde på tværs af mange programmer. Du har det hele ét sted og glemmer ikke noget i dine beregninger", fortæller beregner Jürgen Timpel McDonald.

Også EG Sigma til beregning af CO2-aftryk

"Ved hjælp af EG Sigma kan vi samtidig beregne CO2 på byggeriet og opfylde kravene. EG Sigma har en app til det", siger Jürgen Timpel McDonald.

Fællesnævneren for de to digitale værktøjer er, at du kan samle alt ét sted.

Med EG Ajour er der ikke noget i projektet, der falder ned mellem to stole.

Camilla Rafn Andersen, projektleder, Færch & Co. A/S

EG Ajour er super effektivt

"Man har alt med ved hånden hele tiden. Det sparer tid og er super effektivt, fordi du kan løse tingene løbende", fortæller projektleder Camilla Rafn Andersen.

"EG Ajour er med fra starten, når vi planlægger, på byggepladsen og når vi opretter kontrolplaner, som vi kvalitetssikrer ud fra".

Sætter en prik på tegningen, hvor det hører til

"Den helt klare fordel er, at vi har lagt tegningerne ind på forhånd. Når jeg står et specifikt sted, kan jeg på mobilen sætte en prik på tegningen, tage billedet - så ved man, hvor det hører til.

Uanset om det er kvalitetssikring, tilsyn eller kontrolplaner, så ligger det hele inde i EG Ajour", tilføjer Camilla Rafn Andersen.

Giver et godt helikopterperspektiv

"EG Sigma er et ekstremt godt værktøj til at få helikopterperspektivet på hele projektet. Vi kan beregne flere sager med EG Sigma - og jo flere sager, jo større er muligheden for, at du vinder nogle.

Vi er gået fra en succesrate på 10 procent til nu omkring 20 procent, og det er meget godt i vores verden", fortæller beregner Jürgen Timpel McDonald.

"EG Sigma og EG Ajour er meget vigtige i digitaliseringen af firmaet. De strukturerer vores arbejde helt fra tilbudsfasen til det udførende arbejde i projekter og entrepriser. De flytter forretningen positivt", siger Martin Lampe, direktør i Færch & Co A/S.

Færch & Co. A/S

Relaterede produkter