Fremtidssikret drift: EG Bolig samler hostingen
Fra 1. juli 2027 vil EG Bolig udelukkende kunne driftes hos EG. Det sikrer, at vores kunder altid har adgang til de nyeste funktionaliteter – herunder de kommende AI-features – og at løsningerne lever op til de stigende krav til sikkerhed, performance og compliance.
De nye, kommende AI-funktionaliteter i EG Bolig kan kun understøttes fuldt ud, når løsningen driftes hos EG. Samtidig imødekommer vi de stigende krav til høj driftssikkerhed, performance, it-sikkerhed og compliance. Krav, der kun kan indfries, når drift og løsning håndteres samlet.
Med hosting hos EG følger en masse fordele
I en digital hverdag er it-sikkerhed ikke noget, man kan tage let på. Virksomheder udsættes hver dag for hackere, ransomware og andre trusler – og konsekvenserne af manglende sikkerhed kan være alvorlige. Med hosting hos EG håndterer vi servere, backup, antivirus, firewall og løbende sikkerhedsopdateringer, så I kan koncentrere jer om det, der skaber værdi: beboere og daglig drift.
Noget af det, der konkret følger med:
It-sikkerheden overvåges døgnet rundt af et dedikeret team på over 30 specialister
Backup håndteres på flere EU-lokationer med beskyttelse mod ransomware og andre angreb
Opdateringer sker løbende og automatisk, så løsningen altid er opdateret og sikker
Kapaciteten skalerer efter behov
Overholdelse af GDPR og øvrige branchekrav er selvfølgelig en del af pakken
Ét samlet ansvar: EG håndterer drift, support og oppetid
Klar til fremtiden
Microsoft SQL Server 2016 når End of Life i juli 2026 og kan efter den dato ikke supporteres med sikkerhedsopdateringer.
Det er endnu en god grund til at tage dialogen om det fremtidige setup allerede nu. Kontakt os, hvis du vil vide mere.
Alle berørte kunder er allerede blevet kontaktet direkte.
