Customer Story
5 minutters læsning

Godske Group:

Udfordring

Godske Group ønsker at øge virksomhedens B2B onlinesalg med en smidig, hurtig og overskuelig løsning for kunderne, som skaber succes i kunderejsen.

Løsning

ASPECT4 Fashion leverer i samarbejde med Easyday en B2B platform, der integrerer økonomi, logistik samt webshops, og gør det muligt at håndtere salg og ordrer enkelt for både sælger og kunde.

Resultat

Godske har med webplatformen optimeret og øget koncernes B2B onlinesalg og gjort det nemt, hurtigt og overskueligt for kunderne at handle. Platformen er samtidig et effektivt arbejdsredskab, der sammen med automatisering af interne processer frigiver tid til fx opsøgende salg.

Ny B2B platform giver mere onlinesalg og kundesucces

- Nemt, hurtigt og overskueligt. Sådan skal det være for alle brugere på alle platforme, siger Susanne Rasmussen, digital B2B manager hos fashionkoncernen Godske Group, der sammen med ASPECT4 og Easyday har skabt en B2B løsning, der øger salget på flere parametre.

Sådan booster ny webplatform salget hos Godske

Onlinesalg og personligt salg styrker hinanden

- Forårskollektionen har været en deadline for, hvornår vi gik i luften med den nye webplatform, og det gjorde vi i starten af marts, siger digital B2B manager Susanne Rasmussen i tøjkoncernen Godske Group, som efter to måneder gør status over, hvordan det er gået med ambitionen om at vækste onlinesalget.

"B2B onlinesalget skulle øges. Man må sige, det er sket, og vores nye B2B platform er med til at skabe succes på vores kunderejse."

Susanne Rasmussen, Digital B2B Manager, Godske Group

Hele paletten rundt internt

- Det har været en kæmpe succes. Først og fremmest fordi der har været en holdånd og en forståelse for hinandens arbejde. Internt bliver der jo også lavet om på processer, hvor man skal have medarbejderne med, fortæller Susanne Rasmussen.

- Stamdata kan være fra debitor, fra designeren der opretter varerne, indkøb med priserne eller data fra produktionen og lageret. Det er hele paletten rundt og vigtigt at få kollegerne med på vognen.
Jeg synes, vi har været gode til at involvere. Det er ikke kun salgsafdelingen, man skal sparre med.

"Vi har fået en forrygende start. Sammen har vi lavet en nem og overskuelig løsning til vores kunder på kort tid."

Susanne Rasmussen, Digital B2B Manager, Godske Group

- Vores hovedformål har været: Det skal simpelthen være nemt at handle hos os for alle brugere på alle platforme. At kunden får succes med at bruge det. Det er helt afgørende for at vækste salget online, at kunden er tryg ved systemet.

B2B platformen er blevet til i et samarbejde mellem Godske, ASPECT4 Fashion og softwarehuset Easyday:
- Et rigtig godt team, hvor vi har komplementeret hinanden godt, slår Susanne Rasmussen fast.

- Det er en stor fordel, at både ASPECT4 og Easyday har lavet projekter før og ved, hvad de snakker om. Ellers havde vi nok ikke nået det.

15 selvstændige modebrands

Familieejede Godske Group sælger kollektionerne internationalt. De nok mest kendte af virksomhedens 15 tøjbrands, målrettet kvinder over 30 år, er Molly Jo, Frandsen, Sunday og Robell. Godske har B2C salg på to brands og B2B salg på alle brands.
55 af de 350 medarbejdere er på hovedkontoret i midtjyske Sunds. Godske er grundlagt i 1970, og ledelsen er bevidst om, at onlinehandel spiller en større og større rolle.

B2B platformen er et arbejdsværktøj

- Vi bruger alle B2B platformen som et arbejdsværktøj og er oprettet som brugere af shoppen. Derfor kan fx designeren også svare på, hvordan shoppen fungerer. Vi er alle ambassører udadtil for systemet, og alle kan hjælpe hinanden og kunderne, siger Susanne Rasmussen.

- Det afspejler hvad, vi har på lageret, så vi ikke skal bruge tid på at tjekke. Når varer kommer ind på lageret, vises de automatisk på shoppen.
Desuden ser sælgeren og kunden samme billede, når de logger ind og kan tage stilling til styles sammen.

- Mediebanken, der er lagt ind samme sted er også smart. Ved at bruge deres B2B login kan vores kunder hente billeder til fx annoncer i aviser, til deres egen webshop eller til kataloger.

Når kunden har tid

- Hos os understøtter onlinesalg og det personlige salg hinanden. Platformen gør, at vi bliver synlige 24/7 og supplerer salget på telefonen og fysisk. Det øger salget, når kunden eksempelvis kan bestille om aftenen.
På den måde optimerer vi salget og frigiver mere tid til opsøgende salg, siger Susanne Rasmussen.

"Spring ud i det. Hvis man har styr på stamdata, er man langt."

Susanne Rasmussen, Digital B2B Manager, Godske Group

Slipper ikke de eksterne samarbejdspartnere

Selv om Godske nu har platformen, fortsætter samarbejdet ifølge Susanne Rasmussen:

- Vi slipper ikke ASPECT4 Fashion og Easyday. Vi skal sammen udvikle mere. Fremad ønsker vi mere indsalg og potentielle nye kunder. Det er sjovt at være med på nye projekter og være med på testdelen, hvor vi ser det endnu mere fra kundens vinkel.

Spring ud i det - og andre gode råd

Susanne Rasmussen giver gerne Godskes erfaring videre til andre:
- Spring ud i det. Hvis man har styr på stamdata, så er man langt. Sæt ikke ambitionerne alt for højt fra starten. Lav ligeledes en handlingsplan med need to have og nice to have, så kan man altid bygge ud derfra.

Endnu et godt råd er at stå sammen som team og få sælgerne med på vognen, så de kan hjælpe kunderne:
- Vi ser meget på kunderejsen. Det skal bare være nemt at logge ind, finde det brand, man skal købe, lægge det i kurven og ud igen.

- Giv kunden en god brugeroplevelse, det er det allervigtigste, siger Susanne Rasmussen, digital B2B manager i Godske Group A/S.

Kontakt os og hør mere

Vil du høre mere om vores produkter og services? Kontakt vores team af brancheeksperter, og fortæl os om din virksomheds behov, og hvordan vi kan hjælpe dig.

Linda Teiffel
Senior Sales Executive
EG Retail

Godske Group A/S

Relateret produkt

Godske Group: | Software made for you | EG