Customer Story
3 minutters læsning

goenergi a|s

Udfordring

El-leverandøren goenergi a|s ønskede at forbedre sin kundeservice, effektivisere administrationen og reducere sine forsendelsesomkostninger.

Løsning

Virksomheden tog SonWin DocumentFlow i brug for at forenkle og effektivisere håndteringen af korrespondancen til kunder via forskellige forsendelseskanaler.

Resultat

Nu høster goenergi a|s en kæmpe gevinst i form af meget mindre tidsforbrug, fordi fx alle rykkere, diverse skrivelser og kontraktudsendelser sker via DocumentFlow.

goenergi var first mover, da Sonlinc udviklede sin løsning SonWin DocumentFlow. For el-leverandøren havde en ambition om at sikre en bedre service for sine kunder, effektivisere administration og reducere forsendelsesomkostningerne.

goenergi sparer både tid og penge med SonWin DocumentFlow

El-handelsselskabet goenergi a|s fik fra start opsat SonWin DocumentFlow, så det passede til virksomhedens behov og har stor glæde af løsningen. Medarbejderne håndterer alle rykkere, og en lang række skrivelser og kontraktudsendelser via DocumentFlow.

- Vi bruger DocumentFlow på mange måder. Senest har vi strømlinet vores kontraktudsendelser, så de kommer fra DocumentFlow via en rapport i ReportingService. Her kan vi parre et kundenummer med en installation, og dermed fremsende kontrakten med alle relevante oplysninger om kunden og målepunkt via de mulige forsendelseskanaler i DocumentFlow. Kontrakten vil efterfølgende ligge på den pågældende kunde, forklarer afregningsassistent Solvej Brink, goenergi a|s.

Mange anvendelsesmuligheder

Solvej Brink er daglig bruger af DocumentFlow, og hun ser lige som sine kolleger en stor fordel i de mange funktioner som DocumentFlow tilbyder.

- De juridiske skrivelser vedrørende vores depositumskrav er opkrævningsafdelingen fx blevet super begejstrede for, idet de let kan fremfinde dokumenterne i et indbygget godkendelsesbillede. Her kan de tage stilling til disse på en let og hurtig måde, for eventuel justering og godkendelse til udsendelse og det er samtidig automatisk gemt på kunden med det samme, fortæller Solvej Brink:

- Tidligere sad de samme personer manuelt og klippede/klistrede dokumenterne over i Word. Her er der en kæmpe gevinst, da der bruges meget mindre tidsforbrug med DocumentFlow, siger Solvej Brink.

"Med DocumentFlow er det egentlig kun fantasien, der sætter grænser. Hvis man kan frembringe data i et Excel-ark, så kan DocumentFlow klare en meget stor del af processen med forsendelse og dokumentation på den enkelte kunde."

Solvej Brink, afregningsassistent, goenergi a|s

Nemt at udsende skrivelser

Det samme gælder arbejdet med de nye afgiftsregler for elvarme i sommerhuse.

- Da de blev vedtaget i starten af 2019, brugte vi selvfølgelig DocumentFlow til at udsende orienteringsskrivelse til sommerhusejerne, og efterfølgende udsende tillægskontrakten, siger Solvej Brink:

- Med DocumentFlow er det egentlig kun fantasien, der sætter grænser. Hvis man kan frembringe data i et Excel-ark til et formål i forbindelse med kommunikationen til forbrugeren, så kan DocumentFlow klare en meget stor del af processen med forsendelse og dokumentation på den enkelte kunde.

SonWin DocumentFlow kan benyttes af alle selskaber med kundekontakt, og giver mulighed for at individualisere korrespondancen til kunderne, og dermed skabe en målrettet og personlig kommunikation.

Kontakt os og hør mere

Vil du høre mere om vores produkter og services? Kontakt vores brancheeksperter, og fortæl os om din virksomheds behov, og hvordan vi kan hjælpe dig.

Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

goenergi a|s

Relateret produkt

goenergi a|s | Software made for you | EG