Blog
4 minutters læsning

Hardware as a Service til klinikken

Hvad er Hardware as a Service, og giver det mening for din klinik?

Du er læge eller speciallæge. Du bruger EG Clinea eller EG WinPLC til at håndtere patientjournaler, bookinger og klinikkens daglige drift. Det er dit faglige omdrejningspunkt - og det skal bare virke.

Men journalsystemet er afhængig af hardware, noget de færreste tænker over. PC'en der starter langsomt. Serveren, der er fire år gammel. Sikkerhedsopdateringerne, der bliver aldrig rigtig sat i gang.

Hardware as a Service (HaaS) er en måde at løse det på uden den store engangsinvestering, uden at du selv skal koordinere opsætning og support.

I dette indlæg forklarer vi, hvad konceptet går ud på, hvornår det giver mening for en klinik som din, og hvad du konkret får med EG's løsning.

Hardwarepriser stiger - og det mærkes allerede

Det er ikke længere en advarsel om noget, der måske kan ske. Det er allerede i gang.

Ifølge TV2 Business er elektronik særligt udsat for en 'perfekt storm' af prisstigninger i 2026. Tre faktorer rammer på samme tid: globale forsyningskædeudfordringer, stigende brændstof- og fragtrater, og en markant mangel på RAM, computerens korttidshukommelse, som er drevet i vejret af den eksplosive vækst i AI og datacentre.

Konsekvensen er konkret: de billigste computere, som i dag koster 3.000–4.000 kr., kan ende med at koste 5.000–7.000 kr. Det svarer til prisstigninger på 25–50 procent. Og ifølge branchefolk kan de allerbilligste modeller i praksis forsvinde helt fra markedet i løbet af året.

Administrerende direktør i Elgiganten, Peder Stedal, er direkte i sin anbefaling: hvis du skal bruge en computer snart, så køb den nu.

Kilde: TV2 Business: Prisstigninger breder sig - nu kan perfekt storm ramme elektronisk hårdt (marts 2026).

For klinikker, der allerede er presset på tid og økonomi, er det ikke en rar nyhed, medmindre man har valgt en model, der ikke bliver påvirket af markedets udsving på samme måde.

Hvad er Hardware as a Service (HaaS)?

Hardware as a Service er ganske enkelt hardware på abonnement. I stedet for at købe din pc eller server som en stor engangsinvestering betaler du en fast månedlig pris - og får til gengæld nyt, klargøringsklar udstyr, løbende sikkerhed og support samlet i én pakke.

Med HaaS fra EG er det EG, der ejer udstyret. Vi klargør det, leverer det og sørger for at skifte det ud ved behov, typisk efter 3–4 år for en PC og 5–6 år for en server. Går hardwaren i stykker, sørger vi for udskiftning. Du betaler din faste månedspris og kan fokusere på dine patienter og klinikdrift.

Hvorfor giver HaaS særlig mening nu?

  1. Prissikring: Når du indgår en HaaS-aftale, låser du din månedspris fast. Markedsprisen på hardware stiger, men din pris gør ikke. Det er EG, der ejer udstyret og bærer risikoen på fremtidige prisstigninger, ikke dig. En klinik, der i dag vælger HaaS frem for at købe hardware til stigende priser om 6–12 måneder, kan spare betydeligt – og undgår den store engangsinvestering, der altid kommer på det forkerte tidspunkt.

  2. Ét kontaktpunkt for software og hardware: Både EG Clinea og EG WinPLC er journalsystemer, der stiller krav til hardware. De kører ikke godt på forældet udstyr, og en server, der ikke er opdateret og sikret korrekt, kan i værste fald betyde nedetid midt i åbningstiden. Som EG-kunde har du allerede én leverandør at forholde dig til på softwaren. Med HaaS samler du hardware, sikkerhed og support samme sted.

Det betyder:

  • Ét kontaktpunkt for både journalsystem og hardware

  • Teknikeren kender dit system og verificerer, at EG Clinea eller EG WinPLC kører korrekt ved installation

  • Integrationerne til tredjepartssystemer opsættes og testes på stedet

Hvad er inkluderet i EG Hardware as a Service?

Alle pakker inkluderer tre ting: nyt hardware, sikkerhedsaftale og Hardwareservice - Premium.

Sikkerhedsservice:

  • Løbende antivirus, opdatering og overvågning

  • Automatisk Windows-sikkerhedsopdatering

  • Opdatering af 3. partssoftware via WithSecure

  • Firmware-opgradering af SonicWall firewall

  • Tilretning af firewallkonfiguration

  • Virusfjernelse og genoprettelse

Hardwareservice - Premium:

  • Telefonisk teknisk visitation i åbningstid

  • Låneudstyr gratis i op til 30 dage ved nedbrud

  • Telefonisk support ved systemnedbrud og generelt

  • Teknikkørsel inkluderet ved systemnedbrud

  • Tekniktimer til fejludbedring inkluderet

  • Bortskaffelse og destruktion af gammelt udstyr

  • Ved ikke kritisk nedbrud eller fejl, kan en tekniker komme ud indenfor 5 hverdage

  • Ved akut nedbrud kan du tilkalde en tekniker med hurtig respons. Akuttilkald faktureres separat.

Relaterede produkter