Nyhed
2 minutters læsning

Hverdagen banker hårdt på døren hos kommunernes økonomidirektører

Med et veloverstået kommunalvalg rykker hverdagen tilbage på kontoret hos økonomidirektørerne, der står over for store opgaver. 

Når kommunernes økonomidirektører mødes den 27. Og 28. november til årsmøde i Økonomidirektørforeningen er listen over opgaver forude foruroligende og lang: global uro, grøn omstilling, reformpres og politiske skift. 

"I de sidste mange måneder har kommunalvalget om ikke skygget for kommunernes udfordringer så krævet energi og krævet fokus. Med den politiske ledelse på plads er der nu travlt på økonomikontorerne med at få omsat visioner til realiteter, mens en række udefra kommende omstændigheder presser på", siger Executive Vice President, Johnny Iversen, EG. 

Set fra en digitaliseringsvinkel fremhæver han blandt andet udfordringer som implementeringen af NIS2, etableringen af fælles datacentre på tværs af landet, behovet for styrket cyberberedskab og ønsket om øget digital suverænitet. 

"Kommuner står med en række lident misundelsesværdige opgaver på håneden, som hver for sig er omfattende og tilsammen vil stille store krav til kommunernes økonomi, kompetencer og opmærksomhed.  

Som leverandør kan vi ikke løse kommunernes udfordringer med en digital tryllestav, men vi er committed på at samarbejde og støtte kommunerne, så de kommer godt i mål med de mange opgaver, uanset om det handler om beskæftigelsesreformen, et tættere samarbejde mellem almen praksis og den kommunale hjemmepleje eller optimeret økonomistyring med AI", siger Johnny Iversen EG. 

Når økonomidirektørerne mødes i København bliver det derfor også med deltagelse af EG i form af Senior Vice President for Payrole, Rostering og Finance, Rasmus Dalby Martinussen, Vice President Brian Kortntved, EG ØS Indsigt og Enterprise Account Executive Anders Tuff. 

"Vi ser det som en del af vores opgave at være med i maskinrummet, og jeg håber, at vi får skabt de fælles billeder, der skal til for at vi kan understøtte kommunerne endnu bedre med at løse deres opgaver. Ikke mindst, når det kommer til, hvordan vi med kunstig intelligens kan understøtte opgaveløsning, beslutningsprocesser og prioritering i kommunerne", siger Executive Vice President, Johnny Iversen, EG. 

Se hele programmet 

 https://www.komponent.dk/%C3%B8d%C3%A5 

Relateret produkt

Vi ser det som en del af vores opgave at være med i maskinrummet, og jeg håber, at vi får skabt de fælles billeder, der skal til for, at vi kan understøtte kommunerne endnu bedre med at løse deres opgaver.