Intelligente arbejdsgange er på vej
En række nye AI-funktioner er på vej til EG Bolig og EG ProBo Extra. Funktioner, der automatiserer de tidskrævende opgaver, reducerer fejl og giver jer mere tid til det, der skaber værdi.
Hverdagen i boligadministrationen er fyldt med opgaver, der tager tid, men ikke nødvendigvis kræver menneskelig opmærksomhed. Det er her, AI frigiver tid til det, der virkelig betyder noget. Vi er i fuld gang med at bygge AI direkte ind i de arbejdsgange, vores kunder bruger hver dag.
Her er et lille udpluk af noget af det, der er på vej:
AI Bogføringsagent – EG Bolig
Bogføring kræver de rigtige valg – herunder hvilken finanskonto en postering skal bogføres på. AI Bogføringsagenten hjælper automatisk med netop den beslutning, så medarbejdere der er usikre på kontovalget, får det rette forslag med det samme. Det frigiver tid og reducerer risikoen for fejl i bogføringen.
AI-foreslået antal ansøgere ved tilbudsgivning – EG Bolig
Træf bedre beslutninger hurtigere. Når I afgiver tilbud, foreslår AI’en det optimale antal ansøgere baseret på data – og sparer jer for manuelle vurderinger.
AI-genererede WCAG-tilgængelighedstekster – EG ProBo Extra
Tilgængelighed uden ekstraarbejde. EG ProBo Extra genererer automatisk WCAG-kompatible tilgængelighedstekster, så jeres digitale indhold lever op til kravene, uden at det koster unødig tid.
De første funktioner er snart klar
Selvom de første funktioner allerede snart er klar, er vi langt fra færdige. AI bliver nemlig stadig større del af hverdagen i EG Bolig og EG ProBo Extra. Vi arbejder løbende på nye AI-funktioner, der gør administrationen klogere, hurtigere og mere præcis, og vores mål er klart: at bygge løsninger, der ikke bare understøtter jeres arbejde, men aktivt accelererer det.
Der er meget mere på vej, som vi glæder os til at dele med jer.
