Kunstig intelligens (AI) er på alle områder ved at transformere vores samfund – dog med forskellig hastighed fra sektor til sektor.
Af Executive Vice President, Johnny Iversen, EG
I de mere tekniske områder i den offentlige forvaltning foregår implementeringen af AI-understøttede løsninger hurtigt og helt åbenlyst med stor accept, fordi det er tydeligt, at bedre udnyttelse af data kan reducere både energiforbrug og dermed varmeregningen.
Indenfor andre sektorer som social- og sundhedsområdet sker udviklingen langsommere og mere frygtsomt med stort fokus på sikkerhed, databeskyttelse og etik.
Så det gode spørgsmål er, hvordan vi får sat tempoet op inden for alle sektorer i det offentlige, og dermed sikrer en hurtigere udnyttelse af de store potentialer ved AI?
Grundlæggende tror jeg, at det handler om at skabe større tillid til, at AI-løsninger er sikre og at de tilfører reel værdi til brugerne.
Jeg vil derfor pege på tre områder, jeg har erfaring med, for at vi kan fremme flere og bedre AI-projekter i det offentlige.
Start med at optimere eksisterende kernesystemer
Det offentlige er kendetegnet ved at være understøttet af en række kernesystemer, der løfter de tunge administrative opgaver. Det er lige fra løn- og vagtplansystemer til økonomi- og sagsbehandlingssystemer.
Typisk for disse systemer er, at de er udviklet gennem årtier, bygger på stor domæneviden og derfor dybt integreret i de offentlige forvaltninger. De udskiftes sjældent og kun med store omkostninger til følge.
Her er der til gengæld store gevinster at opnå, hvis vi løbende tager nye AI-komponenter i brug, der kan optimere dele af kernesystemerne uden at erstatte dem. Det kan f.eks. være værktøjer til budgetsimulering eller mønstergenkendelse i store datasæt, der kan understøtte en mere datadreven beslutningsproces.
Brug domænekendskab til at designe løsninger
Når man skal udvikle AI-baserede løsninger, er det vigtigt at forstå de specifikke problemstillinger og kontekster, hvor man vil bruge AI.
Uanset om anvendelsen sker i lægens journalsystem, arbejdsmiljørepræsentantens chatbot eller på socialområdet, kræver det domænekendskab, så man får stillet de relevante spørgsmål, tolket resultatet korrekt og sikret, at løsningen reelt skaber værdi.
Det fordrer, at leverandøren har et indgående domænekendskab og en tæt dialog med slutbrugeren.
Fokusér på de løsninger, det offentlige ønsker
Mange undersøgelser viser igen og igen, at det offentlige gerne vil i gang med at anvende AI, men i praksis går det langsomt.
Jeg tror, det skyldes, at brugerne ofte bliver præsenteret for smarte løsninger, som de ikke er parat til at bruge. Enten fordi de ikke kan se værdien, fordi de ikke ved, hvordan de skal arbejde med løsningen, eller fordi de finder den usikker eller uetisk.
Løsningen er at styrke dialogen mellem det offentlige og leverandørerne, så vi zoomer ind på de løsninger, som f.eks. kommunerne reelt efterspørger og har behov for, fremfor hvad der kan lade sig gøre rent teknologisk.
AI-teknologi står sjældent alene
AI udnævnes nogle gange som et universalmiddel, der løser alle udfordringer, hvis bare man får udviklet de rette nye smarte værktøjer hurtigt. Men ny teknologi i sig selv flytter sjældent noget uden mennesker, der forstår, hvad den skal anvendes til – og ved hvordan den bringes i spil i praksis.
