Skriv dig op til EG’s nyhedsbrev
Du får praktiske tips, nyheder om produkter, trends, ideer til digitale løsninger samt invitationer til kurser og events.
Skriv dig op til EG’s nyhedsbrev
Du får praktiske tips, nyheder om produkter, trends, ideer til digitale løsninger samt invitationer til kurser og events.
Det skal være trygt og sikkert at rejse fra Københavns Lufthavn. Derfor har Behroz Firoozfard netop åbnet en ny og moderne lægeklinik. Han benytter EG Clinea, der gør ham mobil, fleksibel og ikke mindst tilgængelig.
Lufthavnsklinikken i Københavns Lufthavn besøges af såvel danske statsborgere som turister. Privatklinikkens placering og behovet for at kunne tilse patienter overalt i lufthavnen stiller krav til it-systemet, der skal være fleksibelt, mobilt og kunne håndtere lægens daglige opgaver effektivt.
EG Healthcare har udviklet en it-løsning med udgangspunkt i lægesystemet EG Clinea. EG Healthcare arbejder tæt sammen med brancheorganisationer og erfarne danske læger og speciallæger, og EG Clinea rummer de nødvendige integrationer til blandt andet FMK og andre registre.
Lufthavnslægen Behroz Firoozfard har fået en pakkeløsning, som dækker alle behov. Samtidig oplever han, at EG Healthcare har en effektiv support og en rådgivning, der gør, at han kan blive ved med at nytænke it-understøttelsen af klinikken.
Da læge Behroz Firoozfard åbnede en ny og moderne lægeklinik i Københavns Lufthavn, var et af nøgleordene tilgængelighed. Klinikken skal nemlig give de flyrejsende trygheden i, at det er nemt at komme i kontakt med en læge, hvis der er behov for det. Derfor havde den erfarne læge brug for et it-system, der tilbyder maksimal fleksibilitet og nem dialog med patienten.
Efter udvidelsen i 2018 forventes passagertallet i Københavns Lufthavn at nå op på 40 millioner om året. Behroz Firoozfard oplever alt fra akutte patienter til mere dagligdags problemer. Patientgruppen fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem danske statsborgere, turister og rejsende i transit.
Behroz Firoozfard lægger vægt på at have et velfungerende it-system, der også understøtte de særlige forhold, der gælder i et internationalt miljø og i en lufthavn.
"Jeg skal naturligvis være fleksibel og mobil, når jeg bevæger mig rundt i lufthavnen. Derfor skal jeg kunne tage lægesystemet med hen til patienten – om nødvendigt helt ude i gaten – via min tablet eller bærbare pc. Det kan jeg med EG Clinea, og via en trådløs VPN-forbindelse kan jeg fx indlægge en patient eller slå medicin op," siger Behroz Firoozfard, der har mange års erfaring som praktiserende læge med egen klinik i bagagen.
Som privatklinik er det i det hele taget vigtigt med et hurtigt og effektivt lægesystem. Når patienterne er på rejse, er det eksempelvis en stor fordel for lufthavnslægen, at han hurtigt kan sende en elektronisk faktura via e-mail, ligesom den nemme adgang til FMK og til at oprette vaccinationskort sparer ham for ærgrelser i det daglige.
Med EG Clinea får jeg en god pakkeløsning, som dækker de behov, jeg har. Jeg har valgt at benytte en cloudbaseret løsning, fordi jeg gerne vil dække mig godt ind i forhold til patientdatasikkerheden, som vi alle kommer til at forholde os mere til fremover. Desuden er jeg meget tilfreds med EG Clineas hotline, support og produktudvikling.
Lufthavnslægen havde i forvejen erfaring med EG Clinea både som klinikejer og helt tilbage til sin tid som uddannelseslæge. Der var derfor ikke tvivl om, at han ville samarbejde med EG Healthcare om at etablere den nye klinik, da han vurderede, at han havde en partner, der forstår hans virkelighed.
Et af de særlige tiltag, som han har udviklet i samarbejde med EG Clinea, er en touchskærm i døren til klinikken, så han via et videokald kan visitere og screene patienterne fra distancen:
"Patienterne kan få telemedicinsk kontakt til mig via skærmen og min mobiltelefon. Derved kan de se mig live, og jeg kan konsultere dem, så vi hurtigt finder ud af, hvad der skal ske. På den måde er jeg ikke bundet af en "kontortid", men kan bevæge mig frit rundt i lufthavnen og tage mig af patienterne, der hvor de er," siger Behroz Firoozfard.
Ring til os
Lufthavnsklinikken er den første af sin art i Danmark og blev officielt indviet i april 2018. Privatklinikken har base i Terminal 2 (lok. 66), hvor man kan træffe lægen eller foretage et videoopkald via skærmen og få et hurtigt svar. Telefonen er åben i klinikken fra kl. 10-22 alle dage. Der er fast bemanding mandag, onsdag og fredag kl. 9-15 og tirsdag og torsdag kl. 15-21.