Mange vil stadig være frivillige – men ikke så længe ad gangen

Foreningsundersøgelsen 2025 afslører en række store bevægelser i medlemmernes engagement.  

Medlemsfrafald, tidsafgrænsede frivillige, midlertidige medlemskaber. Det er alt sammen en del af en række nye udfordringer for de medlemsdrevne foreninger i Norden.  

"De medlemsdrevne organisationer er under forandring, og mange søger efter de rigtige løsninger for at kunne tiltrække fastholde og engagere medlemmerne", siger Vice President, Lisbeth Bekker, EG.  

To trends kendetegner udviklingen  

Foreningsundersøgelsen 2025 afdækker to stærke trends, der er med til at skabe udfordringerne for de medlemsdrevne foreninger og organisationer.  

Trend 1: Kampen om medlemmerne øges  

Flere foreninger kæmper om medlemmernes gunst. Sammenlignet med resultaterne fra sidste års Foreningsundersøgelse, er der nu færre foreninger, der formår at fastholde deres medlemsniveau, samt en stigning i medlemsfrafaldet.  

Tallene varierer dog fra land til land.   

De danske foreninger oplever en mærkbar stigning i antallet af medlemmer, mens de svenske og norske foreninger oplever et markant medlemsfrafald sammenlignet med tidligere år.  

Samtidig er der forskydninger imellem de forskellige typer af foreninger og organisationer. Særligt arbejdsgiver- og brancheorganisationer samt patientforeninger oplever en markant medlemsfremgang, mens fagforeninger og politiske partier oplever en mærkbar nedgang.   

Trend 2: Flere vil være engagere sig kortvarigt   

En anden trend er, at flere og flere af de frivillige i de medlemsdrevne organisationer nu foretrækker at være tidsafgrænsede frivillige.   

Hele 22 % af respondenterne på tværs af Danmark, Sverige og Norge fortæller i Foreningsundersøgelsen, at de oplever en stigning i tidsafgrænset engagement blandt frivillige og 16 % blandt medlemmer. De svenske foreninger oplever modsat Danmark og Norge ikke en lige så stor stigning i tidsafgrænset engagement.   

Flere organisationer beskriver ligefrem, hvordan medlemmer og frivillige “bevæger sig ind og ud” af engagementet – og derfor kræver en fleksibel og relationsbåret tilgang, hvor roller og forventninger hele tiden kan genforhandles.  

Flere foreninger nævner blandt andet, at frivillige i stigende grad ønsker at deltage i afgrænsede aktiviteter – for eksempel som:  

• Tillidsvalgte i en afgrænset valgperiode

• Deltagere i midlertidige udvalg eller arbejdsgrupper

• Frivillige i forbindelse med et enkelt projekt, aktivitet eller arrangement

Mange søger nye løsninger  

Den tidsafgrænset engagementsform betyder, at flere foreninger nu forsøger at tilbyde de frivillige en tydelig opgavebeskrivelse, klart defineret tidsforbrug og anerkendelse, selvom det frivillige arbejde er kortvarigt.   

• Flere foreninger peger på behovet for at gøre engagementet mere tilgængeligt – og gerne digitalt understøttet.  

• Flere organisationer arbejder med differentierede medlemsmodeller, hvor det er muligt at være både aktivt og passivt medlem – eller endda betale et månedligt kontingent i stedet for årligt.   

• Enkelte foreninger nævner ligefrem, at de tilbyder “midlertidigt medlemskab”, men det er stadig relativt sjældent. 

• Flere foreninger fremhæver dog, at medlemmer, der har været aktivt engageret, ikke nødvendigvis melder sig ud, når de træder et skridt tilbage – men blot holder en pause.   

"Derfor er det vigtigt at kunne fastholde kontakten og tilbyde meningsfulde måder at være med på – også uden at være aktiv i klassisk forstand", siger Lisbeth Bekker.  

Hvordan håndterer man de nye trends?  

For frivillige handler fastholdelse om anerkendelse og meningsfuldhed. De foreninger, der lykkes med at fastholde frivillige, lægger vægt på:  

• At synliggøre den forskel, den frivillige gør  

• At følge op og skabe relationel kontakt  

• At involvere frivillige i beslutninger eller planlægning  

• At tilbyde mulighed for læring og udvikling  

"Her ses særligt gode resultater i organisationer med en stærk kultur med mulighed for medbestemmelse og tydelig rolleforståelse. I Danmark fremhæves fleksibilitet som nøglefaktor for fastholdelse – hvilket matcher yngre frivilliges behov og forventninger", siger Lisbeth Bekker.  

Det bekræfter chefanalytiker Helle Hygum Espersen fra forskningsinstituttet VIVE, der har mere end 20 år erfaring som praktiker og forsker i medlemsdrevne foreninger og organisationer:  

“Det er, når foreninger deler erfaringer, at udviklingen for alvor rykker. Ingen står alene med udfordringen – eller mulighederne.   

Ved at lære af hinanden kan foreningerne skabe nye modeller for medlemskab og frivillighed, hvor korttidsengagement ikke ses som et kompromis, men som en styrke, der holder fællesskabet levende”, siger Helle Hygum Espersen:  

“Det gode ved de nye typer frivillige er heldigvis, at de ikke erstatter de mere traditionelle frivillige i foreningerne. De supplerer faktisk foreningslivet med en ny form for engagement.  

De ønsker blot mere fleksible rammer for deres indsats, der gerne må være afgrænset og tidsafgrænset. Her har den moderne medlemsorganisation en opgave med at skabe mere fleksible arenaer for deltagelse”, siger Helle Hygum Espersen, VIVE. 

Den moderne medlemsorganisation skal kunne rumme:  

• Kortere perioder med engagement og ad hoc-opgaver  

• Skift mellem aktive og mere passive roller  

• Pauser uden at miste kontakten til fællesskabet  

Om Foreningsrapporten 2025 

Foreningsrapporten 2025 er baseret på både en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, som blev gennemført i løbet af foråret og sommeren 2025.   

Den kvantitative del består af et digitalt spørgeskema, som blev sendt ud til medlemsorganisationer- og foreninger i Danmark, Sverige og Norge og er besvaret af i alt 140 foreninger og organisationer.    

Bag Foreningsrapporten står EG, der leverer medlemssystemet, EG Membercare, til medlemsorganisationer i Norden. 

Relaterede produkter