Gråsten-Adsbøl Kirkegårde servicerer fem kirkegårde, og der er behov for overblik over opgaver, ansatte og tidsforbrug på de mange arbejdssteder.
Kirkegårdsleder: Jeg kan trække alle de data, jeg ønsker i EG PlanTid
Kirkegårdspersonalet skal kunne registrere deres arbejdstid, og på Gråsten-Adsbøl og Rinkenæs kirkegårde bruger man EG PlanTid.
"Jeg er glad for EG PlanTid. For når man skal overholde de mange krav til både tidsregistrering og GDPR samt gøre det nemt for alle, er det et must med et digitalt system", siger kirkegårdsleder, Hans-Nicolai Lorenzen.
De 12 ansatte, der arbejder på tre kirkegårde ved Gråsten-Adsbøl Menighedsråd og to kirkegårde ved Rinkenæs Menighedsråd, bruger EG PlanTid til tidsregistrering, og han husker stadig dengang, hvor alle tidsregistreringer blev lavet manuelt og på papir:
Da EG PlanTid kom, var det en kæmpe forløsning. Selvfølgelig er der altid ønsker til systemet, men alt i alt er jeg glad for EG PlanTid, for jeg kan trække alle de data, som jeg ønsker.
Overskueligt at tidsregistrere
I sognet har man valgt en pragmatisk tilgang til tidsregistrering for at gøre det så enkelt som muligt. På alle frokoststuer ligger der en iPad, så medarbejdere kan tidsregistrere i arbejdstiden, og de er velkommen til at gøre det hjemmefra på deres egen tablet eller mobil.
"Vi har sat EG PlanTid meget enkelt op, så det er overskueligt, hvilke opgaver, der skal tidsregistreres. Samtidig har vi gjort det så lidt kompliceret som muligt. Medarbejderne skal fx ikke registrere i mindre end halve timer undtagen pauser. Vi skelner fx heller ikke mellem, hvilken slags græsplæne vi slår. Græs er græs. Hvis vi har brug for mere detaljeret viden om tidsforbrug på bestemte opgaver, så kan vi altid undersøge det nærmere."
Hvis den enkelte medarbejder tidsregistrerer dagligt, tager det kun 2-4 minutter, og så skal jeg ikke bruge tid på at indsamle og indtaste data for medarbejderne.

Data kan optimere arbejdsgange
For kirkegårdsleder Hans-Nicolai Lorenzen giver tidsregistrering også mulighed for at optimere på opgaverne:
"På et tidspunkt så jeg fx, at vi brugte dobbelt så mange timer på grandækning på den ene kirkegård i forhold til de andre. Så tog jeg en snak med medarbejderne. Sammen fandt vi ud af, at det var arbejdsprocessen, der var forskellig. Med små justeringer - uden at nogen skulle arbejde hurtigere - blev tidsforbruget optimeret, så opgaven nu løses med samme tidsforbrug. Det er lige den slags, som EG PlanTid kan hjælpe med", siger Hans-Nicolai Lorenzen, der selv bruger EG PlanTid hver dag og rigtig meget:
"EG PlanTid kan mange ting, også meget som vi ikke bruger her i sognet, men behovene fra sogn til sogn er jo forskellige", siger Hans-Nicolai Lorenzen. Som erfaren bruger, er han med i en brugergruppe, der jævnligt mødes med EG. Her bliver deltagerne informeret og konsulteret om de løbende opdateringer af løsningen, lige som de kan komme med ønsker og forslag til forbedringer.
"Vi har grundlæggende en god dialog og får altid god support. Så jeg synes, at vi bliver godt behandlet. Selv om der findes alternativer, vil jeg nødig undvære EG PlanTid", siger kirkegårdsleder Hans-Nicolai Lorenzen.
Læs mere: Derfor har Herstedvester Kirkegård valgt EG PlanTid.
Slip for tidskrævende planlægning og registrering med EG PlanTid
EG PlanTid gør det nemt for alle ansatte i sognet at registrere arbejdstid, fravær, ferie og meget andet via både smartphone og tablet.

Kontakt os
Bliv ringet op
Ring til os
Vi har åbent
Åbningstider
Mandag: 08:00 - 16:00 Tirsdag: 08:00 - 16:00 Onsdag: 08:00 - 16:00 Torsdag: 08:00 - 16:00 Fredag: 08:00 - 13:30 Lørdag: Lukket Søndag: Lukket