EG og e-Boks udvider samarbejdet: Nu også fysisk post med DAO

EG har nu udvidet samarbejdet med e-Boks om levering af dokumenter, så vi nu også kan levere fysiske dokumenter til modtagerens postkasse med DAO. 

Fremover bliver det nemmere at komme i gang med Digital post, e-Boks og fysiske forsendelser med DAO. EG's udvidede samarbejde med e-Boks betyder, at vi nu - i samme arbejdsgang - kan levere dokumenter til:

  • Digital post (NGDP)

  • e-Boks

  • Modtagerens fysiske postkasse med DAO

Klar det på én gang og spar tid

Det giver en masse fordele, at vi i én arbejdsgang kan sende alle forsendelser ud uden at skulle skelne til, om modtagere er fritaget for Digital Post.

EG Bolig anvender e-Boks som postfordeler, og e-Boks kan nu også sende dokumenter til NGDP (Ny Digital Post) og hvis modtageren er fritaget fra Digital Post eller der ikke er CPR-nummer på modtageren, vil dokumentet blive sendt fysisk via DAO - ellers vil det blive sendt til deres Digitale Post. Det er smart og effektivt.

Nem underskrift af dokumenter

Det er desuden enkelt at sende dokumenter og kontrakter til underskrift gennem e-Boks. Så snart personerne har underskrevet, vil der komme informationer retur til EG Bolig om, at kontrakten er underskrevet. 

Sikker levering

Ved at bruge e-Boks sikrer vi, at dokumenter sendes til den til rette person, og at dokumenterne bliver leveret. 
Hvis dokumenterne derimod sendes med en mail, er der flere faktorer, der kan gøre, at leverancen ikke kommer frem, fx 

  • Modtageren er ikke den, man tror

  • Modtager kendes ikke

  • Forkert indtastet eller angivet mail

  • Mail sendes i spam eller uønsket mail 

NGDP – næste generation af digital post

Almene boligorganisationer er angivet i loven som en "offentlig myndighed" og kan dermed levere til NGDP (Next generation Digital Post til det offentlige).

Det betyder, at en boligorganisation kan sende post til beboere og ansøgere på samme lovgrundlag som en offentlig myndighed.  

Vil du vide mere? Du er naturligvis velkommen til at kontakte os.