Nyheder
4 minutters læsning

Nu skal EG ØS Indsigt ind på endnu flere økonomikontorer 

I mere end 50 år har økonomisystemet været ejet af en gruppe af kommuner og regioner, så salget til EG markerer et nybrud og åbner nyt marked.

Målet for EG er klart at vinde flere kommuner, regioner og andre kunder med offentlige overenskomster i de kommende år: 

“Vi er begunstiget ved, at de 12 kommuner og to regioner, som udgjorde den tidligere ejerkreds, fortsat er kunder på løsningen. Det er et stærkt afsæt for at udvide kundekredsen, for vi kommer med et up to date, velfungerende og gennemtestet økonomistyringssystem, der er i drift i mere end hver 10. kommune i Danmark, og tilmed på meget konkurrencedygtige vilkår”, siger salgsdirektør Per Mouritsen, EG.  

Kender økonomikontorernes hverdag 

Optimismen bygger på, at EG ØS Indsigt er et både tidssvarende og moderne økonomistyringssystem, der har været udviklet og vedligeholdt af EG selv siden 1994. 

“Vi færdes hjemmevant i økonomiafdelingerne og ved, hvor skoen trykker", siger Vice President, Brian Korntved, der er vendt tilbage til EG med ansvar for EG ØS Indsigt:  

"Tidligere var vi kommercielt begrænset af, at Ejerkredsen havde deres egne økonomiske rammer og prioriteter.  

Nu kan vi tilbyde økonomistyringssystemet til endnu flere kunder, så der bliver flere til at dele omkostningerne. Det er godt nyt for eksisterende kunder, for EG som softwareleverandør og ikke mindst for nye kunder", siger Vice President, Brian Korntved, EG.

Hvis nye kommuner og regioner hopper ombord nu, får man fuld glæde af mange års investeringer i et best practice system Made in Denmark, og man kan stadig være med til at forme den fortsatte udvikling til en pris, der afspejler, at EG ØS Indsigt allerede er et moderne og velfungerende system.

Vice President, Brian Korntved, EG

Ejerkredsen valgte køber nøje 

Bag salget til EG står blandt andet Johnny Olsen, Vejle Kommune, der i forbindelse med salget til EG sagde: 

“Ejerkredsen har først og fremmest haft en historisk rolle ved at sikre udviklingen af et økonomistyringssystem målrettet kommuner og regioners behov. Målet er opfyldt, og der er i dag mange nye teknologier og krav til et system og en god konkurrence på markedet. Derfor er tiden inde til at sælge ØS Indsigt”, forklarede Johnny Olsen som bestyrelsesformand for ØS Indsigt Ejerkredsen.

Styrket position på det offentlige marked 

Med EG ØS Indsigt, tilbyder EG nu en komplet vifte af software inden for løn- og vagtplanlægning, selvbetjening og fagområde specifikke løsninger til især kommuner og regioner. 

“Med overtagelsen af ØS Indsigt øger vi vores ansvar for at sikre, at kommuner og regioner fortsat har adgang til et fremtidssikret økonomistyringssystem.  

Vi kan nu tilbyde vores kunder en integreret løsning, der kombinerer løn, vagtplanlægning og økonomistyring. Men kommuner og regioner kan også købe EG ØS Indsigt for sig selv. 

Dette skaber øget konkurrence inden for det offentlige marked og styrker EG’s position som leverandør af forretningskritisk software, udviklet i samarbejde med den offentlige sektor”, siger Senior Vice President, Rasmus Dalby Martinussen, EG. 

Et system bygget på kommunal praksis 

EG ØS Indsigt er udviklet i tæt samarbejde med danske kommuner og regioner i den tidligere ejerkreds, der består af 12 kommuner og to regioner.  

EG A/S har siden 1994 været ansvarlig for drift og udvikling af økonomistyringssystemet på vegne af ejerne og har derfor et indgående kendskab til både forvaltningsområdet og systemet. 

EG ØS Indsigt understøtter centrale økonomifunktioner i kommuner, regioner, §60-virksomheder og tilsvarende selvejende institutioner og virksomheder med offentlig overenskomst med kernefunktionalitet som: 

  • Budgetlægning & budgetopfølgning 

  • Bilagsbehandling & afstemning 

  • Debitor/opkrævning & fakturering 

  • Økonomiopfølgning & rapportering 

  • Dataeksport til fagsystemer, BI mm. 

  • Integration til løn- og vagtplansystemer 

  • Borgerkommunikation 

  • Brugervenlige betalingsløsninger  som Mobilepay, Betal din kommune

  • AI, automatkontering,

  • Borgervendte løsninger

  • akturaudlån/kontering i fag- og indkøbssystemer 

  • Import og eksport af posteringer 

  • Understøttelse af fakturering i fagsystemer 

  • Integration til ØiR og FK-ØKO  

EG ØS Indsigt tager dermed udgangspunkt i kommuner og regioners virkelighed – ikke en tilpasset erhvervsløsning. 

Relateret produkt