En app laver mobilen om til en betalingsterminal, og det giver butikspersonalet nye muligheder for at rådgive og ekspedere kunderne. Uanset om de står inde i byggemarkedet eller uden for på trælasten.

Kunderne slipper for at stå i kø ved kassen, fordi medarbejderne med appen i hånden kan betjene kunderne uden at skulle hen til en skærm i forretningen først.

Billeder af varerne, priser, lagerbeholdning, omregning til hele plader, pakker og paller – og også betalingen: Alt sammen kan butikspersonalet servicere kunderne med 'her-og-nu'.

Det er også muligt at scanne varer med appen.

– Når du handler i byggemarkedet, kan du som kunde betale direkte med Mobile Pay, kort eller på konto via appen, siger Keld Pedersen, produkt manager hos EG's ASPECT4 Trælast/DIY, der har udviklet appen.

– Det er effektivt og forbedrer kundeservicen med flere længder.

Husker de relaterede varer

Når kundens ønskede varer er lagt i 'indkøbskurven' på en af butikspersonalets mobile enheder, foreslår appen flere varer, der hører sammen med de varer, der er valgt – så kunden fx ikke glemmer spartel og gipsskruer til sine gipsplader.

Kunden kan kvittere mobilt, når købet er gennemført.

Både Android og iOS

Salgs-appen er egnet til både forbrugersalg og salg til professionelle i trælaster og byggemarkeder. Appen passer til såvel Android som iOS.

Kontakt gerne Keld Pedersen, produkt manager, EG's ASPECT4 Timber/DIY for en demo og flere oplysninger på: keped@eg.dk eller telefon 2085 9897.