Mindre håndværkerfirmaer får nu bedre sikkerhed for betaling, når de udfører opgaver for private kunder. Løsningen, som er integreret med vores kalkulationsprogram EG Sigma og regnskabsløsningen EG Xena, hjælper håndværkere med at undgå økonomiske risici.
Nyt samarbejde mellem EG og Håndværker.dk sikrer SMV’er innovativ betalingsløsning

Der er nu ekstra hjælp at hente til de mindre selvstændige håndværkervirksomheder med at holde styr på opgaver og betalinger. Det sker, efter at håndværker.dk har indgået et nyt samarbejde med os.
- Det er et virkelig godt supplement til små håndværksvirksomheder, især for EG Xena-brugere, som helt simpelt kan uploade deres tilbud til Håndværker.dk's betalingsløsning. Det minimerer risikoen for tvister og skaber en sikkerhed for, at projektet bliver udført, afleveret og betalt, siger Asmus Ditlev Larsen, Country Manager, Construction Danmark i EG.
- Håndværker.dk er de første, der tilbyder den her løsning, som gør det nemt for håndværkere og bygherre at sikre sig juridisk økonomisk - uden at skulle udfærdige dyre kontrakter.
Skal give mindre håndværkerfirmaer tryghed og sikkerhed
Det nye samarbejde giver samhandlen mellem den private bygherre og de mindre håndværksfirmaer den økonomiske tryghed, der er brug for i byggeriet.
Der lægges et mindre gebyr på entreprisesummen, til gengæld undgår parterne dyre bankgarantier, juridisk bistand og generel usikkerhed i byggeprojektet.
Simon Klug, CEO i Håndværker.dk, tilføjer:
- Med den nye BetalingsSikkerhed kan håndværksfirmaer være sikre på at få deres betaling. Håndværkeren uploader et tilbud på portalen, kunden accepterer og underskriver, og kommunikationen mellem håndværker og kunde kører løbende automatisk via portalen.
- Dermed har håndværkeren 100 % sikkerhed for deres penge, inden de starter arbejdet, og kunden har tryghed for at arbejde og betaling går hånd i hånd.
400 projekter er allerede testet
Den nye betalingsfunktion på Håndværker.dk-portalen er allerede testet i 400 projekter. Håndværkerfirmaer, ofte med under ti ansatte, kan bruge betalingssikkerheden til opgaver for typisk private boligejere. Den økonomiske del af betalingsløsningen er godkendt af Finanstilsynet.
Vi understøtter bygge- og håndværksbranchen, og vores digitale løsninger er en vigtig komponent i fremtidens arbejdsprocesser, som kan bidrage til mindre administrativt arbejde, mere godt håndværk og et mere produktivt byggeri.