Per Aarsleff A/S: EG Sigma er et godt redskab på tværs af koncernen
Udfordring
Med komplekse udbud har storentreprenøren Per Aarsleff A/S brug for et professionelt kalkulations- og formidlingsværktøj, der sikrer detaljerede kalkulationer og nøgletal, der kan anvendes på tværs af koncernens afdelinger.
Løsning
EG Sigma er et kalkulationsprogram, der giver præcise beregninger ud fra priskuranten, leverandørpriser, Molio eller egne priser. Giver mulighed for at udnytte kalkulationen til planlægning, budget og styring.
Resultat
Aarsleff har med EG Sigma et intuitivt værktøj til detaljerede kalkulationer af udbud. Samtidig sikrer EG Sigma, at alle har et ensartet indblik og samme nøgletal at arbejde med på tværs af afdelinger i koncernen. Det giver tryghed.
"EG Sigma skaber tryghed i måden, vi godkender, gennemgår og lukker en tilbudssag på, fordi vi er sikre på, at alle har et ensartet indblik og samme nøgletal at arbejde med."
Vi har et enkelt formidlingsværktøj
"Noget af det absolut smarte ved EG Sigma er, at vi har fælles databaser, vi kan trække på, så vi kan afstemme på tværs af Øst og Vest.
Vi går med det samme setup for en masse materiel, gravemaskiner osv. og også lønomkostninger. Så er vi afstemt på det og kan styre det fra centralt hold", fortæller Rune Dalsgaard Sønderskov, som er tilbudschef i Anlæg & Byggeri i koncernen.
Per Aarsleff arbejder inden for infrastruktur, klimatilpasning, energi og byggeri og er markedsledende herhjemme. Storentreprenøren har over 8.000 ansatte og omsætter for 20 milliarder kroner om året. Aktiviteterne er delt op i henholdsvis Øst, der dækker Sjælland og Vest, der omfatter Jylland og Fyn.
Ret nemt at gå til
"Vi bruger EG Sigma hver dag og er meget glade for det. Det er meget systematisk og kan holde styr på vores enheds- og kostpriser, vi kan regne bygningsdele og vi kan sætte vores hold op.
EG Sigma er ret intuitivt og nemt at gå til", fortæller Rune Dalgaard Sønderskov i videoen.
"Klart en fordel, at vi kan trække de nøgletal ud, der er brug for i en specifik afdeling."
Bruger det aktivt i produktionen
"Vi bruger samtidig EG Sigma til Cost Complete ude i produktionen, hvor vi fx får overblik over de omkostninger, vi har tilbage på et projekt. Vi kan løbende opdatere og på den måde bruge EG Sigma aktivt i vores produktion".
"Det er et enkelt formidlingsværktøj fra kontoret, hvor vi kalkulerer og ud til produktionen i forhold til, hvad vi har tænkt. Rent praktisk føder vi tilbuddet i EG Sigma, og hvis vi vinder sagen, går det med videre ud på sagen i produktionen, hvor de henter viden om, hvad tingene er handlet ind til, og hvor mange timer, de har. På den måde er det en hjælp ud til produktionen".
"Det er et godt redskab på tværs af alle vores aktiviteter, og det er en fordel, at vi kan trække de nøgletal ud, der er brug for i en specifik afdeling i koncernen", siger Rune Dalsgaard Sønderskov.
Giver tryghed med et fælles grundlag
Et værktøj vi er dus med
"Vi bruger en del energi i vores tilbudsfase, og vi kan regne vores sager præcist med EG Sigma, det giver et godt afsæt. Vi regner ret detaljeret", siger tilbudschefen.
"Når vi har et værktøj, som vi alle er dus med, er det en nem måde at formidle videre, hvad det er, der er kalkuleret ind. Med EG Sigma undgår vi jo forskellige måder at stille tingene op på, som man måske ville gøre, hvis man bare gav los, og alle hver især arbejdede i Excel.
I Anlæg & Byggeri bruger vi EG Sigma meget. Jeg sidder primært med anlægssager som vej og kloak, kabler, gasledninger, havne og broer. Det er en stor fordel, at EG Sigma giver os et ensartet datagrundlag at arbejde ud fra i hele koncernen", siger Rune Dalsgaard Sønderskov, der er tilbudschef i Per Aarsleff A/S.
"Programmet skaber tryghed i forhold til den måde, vi får godkendt, gennemgået og lukket en tilbudssag på, fordi vi er netop er sikre på, at vi alle har et ensartet indblik og nøgletal at arbejde med. Det giver en tryghed hos dem, der sidder og skal godkende."
3 gode grunde til at vælge EG Sigma
Magnus har tre gode grunde til, hvorfor du skal vælge EG Sigma:
EG Sigma kan bruges til alle typer opgaver
Nemt at tilpasse til jeres behov
Mulighed for fuld LCA-kalkulation
EG Sigma – Den fleksible løsning
Det professionelle software til kalkulation og tilbud EG Sigma er til mellemstore og større bygge- og anlægsvirksomheder. EG Sigma er en alt-i-én-løsning med en række funktioner til en professionel projektkalkulation – fra start til slut i byggeriet.
Lad os hjælpe dig med at finde den rigtige løsning.
Vi hjælper byggeriet med at optimere deres forretning med software, der bygger på praktisk erfaring og den nyeste digitale viden.
Ring til os på +45 7260 2600 og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.
René Langeland Jensen
Team Manager
Hasanin Abdelrasul
Account Manager
EG Sigma
Per Aarsleff A/S
Per Aarsleff A/S er Danmarks største entreprenørkoncern og udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri. Aarsleff deltager i udførelsen af broforbindelser, arbejder offshore med energiløsninger, udfører letbaner, elektrificerer spor, etablerer fjernvarmeledninger samt installerer automatik og energioptimerer i industrianlæg. Aarsleff-koncernen har hovedsæde i Viby J, beskæftiger 8.800 medarbejdere og omsætter for mere end 20 milliarder kroner om året, heraf ca. en tredjedel i udlandet.