Nyheder
4 minutters læsning

Sådan kan regionen vurdere sin leverandørs leverancesikkerhed

Ser man nærmere på de forskellige it leverandørers hjemmesider, minder beskrivelserne af kompetencer ofte til forveksling om hinanden.

- Derfor kan det også være svært at skelne mellem it-leverandører, når en region starter en udbudsproces op. For vi mener jo alle, at vi kan levere høj kvalitet til regionerne på it-området, siger Per Mouritsen, der er Senior Vicepræsident af Salg, Healthcare and Citizen welfare, Sales & Marketing.

Han opfordrer derfor regionen til at løfte blikket fra de generelle it-kompetencer og se nærmere på leverandørens erfaringer og resultater over tid, når det endelig valg af løn- eller vagtplansystem skal træffes.

- For lige så vigtigt det er, at få det system, man ønsker sig, lige så vigtigt er det at finde den rette leverandør, siger Per Mouritsen, der peger på 3 fokuspunkter, der bør være inkluderet i overvejelserne, når er region skal udvælge en fremtidig it-leverandør indenfor løn- og vagtplansystemer.

Hvilket marked fokuserer leverandøren på?

Når regionen skal vælge leverandør, er det vigtigt at se på, hvor det er, at leverandøren har sit hovedfokus.

Som leverandør skal man have hjertet med sig. Især når man leverer til det offentlige, er det vigtigt at gå all in og fra starten erkende, at det offentlige marked er centralt for forretningen

Senior Vice President of Sales, Healthcare and Citizen welfare, Sales & Marketing

- Som leverandør skal man have hjertet med sig. Især når man leverer til det offentlige, er det vigtigt at gå all in og fra starten erkende, at det offentlige marked er centralt for forretningen, mener Per Mouritsen:

- En region er fx ikke drevet af profit, og man skal som leverandør forstå det mind-set, som man møder hos løneksperten eller vagtplanlæggeren. Man er nødt til at forstå og tage højde for de politiske realiteter og de mennesker, som hver dag først og fremmest arbejder for andre end sig selv. Derfor er det vigtigt, at regionen vælger en leverandør, der fokuserer på det offentlige område og forstår, hvad en region er, og hvad den laver, siger Per Mouritsen.

Hvordan samarbejder leverandøren med de øvrige regioner?

Selv om der kun er fem regioner i Danmark, kan der være langt fra Nordjylland til Vestsjælland. Derfor er det vigtigt, at regionens leverandør har et kendskab til de andre regioner og kan bidrage til videndeling på tværs af regioner og landsdele

- Grundlæggende er regionerne virkeligt dygtige til at samarbejde, så det skal en leverandør naturligvis også være. Her er det min erfaring, at man først giver værdi for en region, hvis man kan bidrage med viden og erfaring fra andre regioner. Alene det, at man kan samle flere regioner om fælles udviklingsprojekter eller genbruge løsninger på tværs af regionerne, skaber værdi for kunden, mener Per Mouritsen.

Hvilken erfaring har leverandøren med at levere løsninger til sundhedsvæsenet?

Regionerne og især sygehusene er ekstremt specialiserede arbejdspladser, hvor en leverandør skal kunne præstere dybtgående kendskab til området for at levere fx løn- og vagtplansystemer, der kan gøre en forskel.

- Det kan virke forfriskende at vælge en leverandør med erfaringer fra en spændende branche, der har lignende it løsninger. Hvis en leverandør skal tilføre regionen værdi, gælder det imidlertid om at have konkret viden, lige fra de sidste nye overenskomstændringer til de aktuelle udfordringer med bemanding på de kirurgiske afdelinger. Generel viden og gode intentioner om at ville sætte sig ind i tingene kan være en lang og farlig vej til succes. Kendskab og erfaring fra samarbejde med regionerne bør også slå igennem helt ned på medarbejderne. Med andre ord bør en leverandørs medarbejdere også have erfaring fra regionernes arbejdsområde for at kunne udvikle de rette løsninger, mener Per Mouritsen

- Naturligvis er der plads til nye leverandører på ethvert marked. Men det er værd at betænke, hvor kompleks hverdagen er, og hvor effektivt regionerne skal drives for, at økonomien hænger sammen. Og her spiller erfaring, strategisk fokus, procesviden og kompetente medarbejdere hos it leverandøren en afgørende rolle for regionens succes med implementering af nye it løsninger, siger Per Mouritsen.

Relaterede produkter

Sådan kan regionen vurdere sin leverandørs leverancesikkerhed | EG