Mere indsigt mere sammenhæng og mindre manuelt arbejde. Mobil App, Selvbetjeningsportal og Partnerportal giver SEF Energi en digital indgang til deres kundevendte processer og skaber et langt bedre overblik i hverdagen.
Et samlet digitalt løft
Med EG som leverandør af tre centrale løsninger får SEF Energi et mere sammenhængende digitalt fundament. Målet er klart: at skabe større gennemsigtighed for både kunder og samarbejdspartnere.
“Vi har valgt at gå med EG, fordi deres løsninger hænger naturligt sammen med vores hverdag. De forstår, at forsyning handler om mere end bare afregning – det handler om at gøre hverdagen nemmere for både kunder og medarbejdere”.
Kunderne får mere indsigt og kontrol
Med den nye Selvbetjeningsportal og Mobil App får SEF Energis kunder et klart overblik over deres forbrug, betalinger og aftaler.
De kan følge forbruget løbende, se hvordan pris og tid hænger sammen – og bruge den viden aktivt til at planlægge deres forbrug, når elprisen er lavest.
“Vi kan nu tilbyde vores kunder en langt større gennemsigtighed. De får indsigt i deres forbrug, og mange kan selv finde svar på spørgsmål, der tidligere krævede et opkald til kundeservice".
Stærkere samarbejde med partnere
Den nye Partnerportal gør det lettere at dele information og opgaver på tværs af samarbejdspartnere som installatører og boligforeninger.
Det betyder hurtigere sagsbehandling, færre fejl og en mere smidig proces for både SEF Energi og deres partnere.
Fremtidens forsyning kræver digitale løsninger
Hos EG udvikler vi løbende nye løsninger, der understøtter den digitale udvikling i forsyningsbranchen. Vores fokus er at gøre det nemmere at drive en effektiv og konkurrencedygtig forretning – både i dag og i takt med, at nye krav og forventninger opstår.
Er din forsyning klar til fremtidens krav, behov og kundernes forventninger?
Vi tager gerne en uforpligtende dialog om jeres muligheder.
.
