EG har ansat Dorthe Marie Kjær Kristiansen som ny VP og Head of Marketing i Construction & Property.

Med over 20 års erfaring fra internationale SaaS-virksomheder, herunder Microsoft og senest Signicat, skal hun accelerere EG’s position som den foretrukne digitale partner for bygge- og ejendomsbranchen.

”Branchen står overfor store forandringer med skærpede krav til bæredygtighed, dokumentation og effektivitet. Vi skal nå endnu flere virksomheder via vores digitale kanaler, så vi kan hjælpe dem med at navigere i kravene - og bruge digitale værktøjer til at gøre deres forretning stærkere og hverdagen lettere,”

Dorthe Marie Kjær Kristiansen, Vice President , Construction & Property, Marketing

Hun kommer fra en stilling som Marketing- og Kommunikationsdirektør hos Signicat, Europas førende udbyder af digitale identitetsløsninger. Her har hun haft fokus på digital leadgenerering, datadrevet marketing og tæt samspil mellem marketing, salg og produktudvikling.

Ifølge Michael Moyell Juul, EVP i Construction & Property, er ansættelsen et vigtigt skridt i EG’s strategi:

”Med Dorthe Marie styrker vi vores markedsføring til hele bygge- og ejendomsbranchen. Hun bringer en stærk kunde- og værdidrevet tilgang kombineret med innovative digitale marketingmetoder. Det giver os mulighed for at nå flere potentielle kunder - fra håndværkere til store entreprenører - og hjælpe dem med software, der både accelererer deres forretning og gør arbejdet mere enkelt".

EG leverer software til hele værdikæden i byggeriet med fokus på produktivitet, dokumentation og bæredygtighed.