Customer Story
2 minutters læsning

Verdo

Udfordring

Det grønne energiselskab Verdo er et multiforsyningsselskab med 65.000 kunder, der forventer præcise og valide afregninger til tiden, lige som virksomheden havde brug for en stærk platform for en ekspanderende virksomhed. 

Løsning

Efter at have afsøgt markedet valgte Verdo at anskaffe afregningssystemet Xellent til sine egne kunder, idet løsningen håndterer alle forsyningsarter i et samlet system med mange funktionaliteter og moduler. 

Resultat

Verdo står i dag med et stærkt og fleksibelt afregningssystem, der løser alle opgaver med afregning af virksomhedens multiforsyningskunder. Samtidig har Verdo fået mulighed for at udvikle et nyt forretningsområde som service provider for mindre forsyningsselskaber.

Afregningssystemet Xellent har gjort det muligt for det grønne forsyningsselskab Verdo at påtage sig rollen som serviceprovider for mindre selskaber.

Forsyningsselskab blev serviceprovider

Da det grønne energiselskab Verdo gik på jagt efter et afregningssystem til deres egne kunder, faldt valget på afregningssystemet Xellent fra EG. Som en sidegevinst betød valget af samarbejdspartner og system, at Verdo kunne udvikle et helt nyt forretningsområde som service provider for mindre forsyningsselskaber.

I første omgang var Verdo med hovedkontor i Randers på udkig efter et afregningssystem, der kunne håndtere det grønne forsyningsselskabs 92.000 målepunkter fordelt på ca. 65.000 små og store kunder:

- Hele forsyningsområdet er jo stærkt reguleret og den tekniske afregning af multiforsynings-kunder er relativt kompliceret. Derfor var det vigtigt for os at finde frem til en løsning, som kunne sikre, at kunderne kun fik én korrekt faktura, uanset hvor mange services vi leverer til dem, forklarer kundecenterchef Mikkel Pugholm Pedersen, Verdo, der er tilfreds med valget af Xellent:

- Xellent har levet op til forventningerne og gør det muligt for os at håndtere afregningen af vores kunder effektivt og professionelt, hvilket giver os et godt udgangspunkt for at drive og udvikle vores forretning, siger kundecenterchef Mikkel Pugholm Pedersen, der også har set kommercielle fordele ved samarbejdet med EG:

- Idet Xellent er en fleksibel afregningsløsning, der kan skaleres, har vi efter aftale med EG fået mulighed for at påtage os rollen som service provider for en række mindre forsyningsselskaber, hvor vi står for afregningen til deres kunder. Aftalen betyder, at små selskaber, som ikke ville have mulighed for selv at anskaffe en tilsvarende løsning nu har mulighed for at nyde godt af de mange funktionaliteter som et avanceret afregningssystem som Xellent tilbyder brugerne.

Det er kun en lille del af vores samlede forretning, men egentlig et godt eksempel på styrken i løsningen og tilgangen til samarbejde fra EGs side, som er en win-win for alle parter, mener kundecenterchef Mikkel Pugholm Pedersen.

Kontakt os, og hør mere

Vil du høre mere om vores produkter og services? Kontakt vores team af brancheeksperter, og fortæl os om din virksomheds behov, og hvordan vi kan hjælpe dig.

Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Jesper Vinther
Junior Sales Consultant
Azim Ndiaye
Junior Sales Consultant

Verdo

Relateret produkt