Flere og flere digitale selvbetjeningsflows i EG Selvbetjening understøtter medbetjening af borgere, der er it-udfordret.
Selv om de fleste borgere dagligt benytter sig af digitale selvbetjeningsløsninger uden besvær, er der en gruppe borgere, der oplever sig udfordret, når de skal navigere i det offentliges digitale univers. Derfor er vi meget opmærsomme på at udvikle medbetjenings-løsninger, når laver digitale selvbetjeningsflows.
Mere end 300 selvbetjeningsflows i EG Selvbetjening
Marianne Frederiksen er med til at udvikle og vedligeholde de ca. 300 digitale selvbetjeningsflows, der ligger i EG Selvbetjening og benyttes af kommuner i hele landet.
"Først og fremmest sikrer vi, at så mange data som muligt indhentes automatisk, så den formular borgeren skal udfylde allerede indeholder så mange oplysninger, som vi fx kan trække fra CPR- og CVR, Datafordeleren med mere.
Dernæst gør vi alt, hvad vi kan for at selve brugergrænsefladen er så intuitiv og gennemskuelig, at de fleste kan se, hvad deres opgave er. Det gør vi blandt andet ved at benytte designkravene i Det Fælles Designsystem, der beskriver, hvordan vi bedst anvender farver, typografik, illustrationer med mere for at gøre løsningerne så enkle og brugervenlige som muligt.
Stadig et stykke vej til fuld inklusion
Trods de gode intentioner viser statistikkerne alligevel, at det stadig er en udfordring.
To ud af fem danskere oplever fx problemer, når de digitalt skal have kontakt med det offentlige, og 24% af danskerne har haft brug for hjælp til offentlig digital selvbetjening mindst én gang i løbet af de seneste 12 måneder ifølge rapporten, ”It-anvendelse i befolkningen 2022” fra Danmarks Statistik.
For alle involverede, det vil sige også sagsbehandlere og it-leverandører, er det en udfordring, som skal håndteres sammen.
"Målet er jo, at så få borgere som muligt oplever digitalisering som en barriere for kontakten med det offentlige.
Vi har derfor lavet en række medbruger-løsninger, altså selvbetjeningsflows, der gør det nemmere for sagsbehandler, borgerservicemedarbejderen eller pårørende at hjælpe de ikke-digitale borgere. Det handler blandt andet om, at de enkelte flows er tilgængelige på alle platforme, altså computer, tablets og smartphones, så en formular kan udfyldes, uanset hvor borgeren befinder sig - hos borgerservice, i eget hjem eller på plejehjemmet.
Det handler også om, at gøre det nemt at underskrive en formular, og her er det vigtigt at få styr på samtykkerne, og her ser vi frem til at kunne implementere den fællesoffentlige løsning, Digitalt Samtykke i EG Selvbetjening.
Vi har mange medbruger-løsninger, og vi laver hele tiden flere i takt med at kommunerne gør os opmærksomme på, at der er et behov for at gøre noget ved de enkelte formularer og selvbetjneingsflows" siger Marianne Frederiksen.
EG Selvbetjening er en del af EG Context
EG Selvbetjening er en del af EG's selvbetjeningsuite, EG Context, der omfatter EG Selvbetjening, EG SagsKom, EG Smart Designer, der suppplerer og understøtter hinanden.
