Foreningsrapporten 2025 er baseret på både en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, som blev gennemført i løbet af foråret og sommeren 2025.
EG præsenterer foreningsundersøgelse på Foreningskonferencen 2025

Foreningsrapporten 2025 præsenteres den 5. november ved et storstilet arrangement på Diakonisssestiftelsen.
Repræsentanter for store dele af Foreningsdanmark er med, når EG præsenterer resultatet af foreningsundersøgelse, der er gennemført hvert år siden 2009.
"Foreningslandskabet forandrer sig med hastige skridt med et engagement, der tager forskellig form; fra klassiske kontingentbetalende medlemmer til frivillige, der hjælper i kortere perioder eller på konkrete opgaver. Nogle er med hele tiden, andre i skiftende roller eller i afgrænsede perioder. Det stiller nye krav til den moderne medlemsorganisation. Foreningsrapporten dokumenterer den forandring over tid, men også de muligheder, der er for at imødekomme de nye medlemmer. Det glæder vi os til at fortælle meget mere om på konferencen", siger Vice President Lisbeth Bekker, EG.
Nordisk perspektiv på medlemsdrevne organisationer
Foreningsrapporten 2025 er baseret på både en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, som blev gennemført i løbet af foråret og sommeren 2025.
Den kvantitative del består af et digitalt spørgeskema, som blev sendt ud til medlemsorganisationer- og foreninger i Danmark, Sverige og Norge og er besvaret af i alt 140 foreninger og organisationer.
Resultaterne fra undersøgelsen er i selve rapporten perspektiveret og nuanceret med input fra eksperter og cases fra blandt andre chefanalytiker i VIVE, Helle Hygum Espersen, programleder i Røde Kors, Rie Ljungmann samt forkvinde i Jordemoderforeningen, Lis Munk.
Den moderne medlemsorganisation
Rapportens resultater offentliggøres på Foreningskonferencen 2025, der har temaet: Den moderne medlemsorganisation.
"Jeg kan afsløre så meget fra rapporten, at nutidens medlemsorganisationer står over for en række udfordringer, fordi deres medlemmer ikke længere bare er medlemmer. Især de yngre medlemmer stiller helt nye krav for at ville lade sig engagere i foreningens arbejde, og den opgave skal medlemsforeningerne løse, hvis de fortsat vil kunne tiltrække, fastholde og aktivere medlemmer fremadrettet", siger Lisbeth Bekker, EG.
Eksperter sætter perspektiv på Foreningsrapporten
På Foreningskonferencen 2025 får man som deltager en grundig gennemgang af Foreningsrapporten, ligesom der venter oplæg fra en lang række eksperter.
Dagen byder på tre vidende oplægsholdere og en workshop.
Chefanalytiker, Helle Hygum Espersen, fra forskningsinstitutionen VIVE, har mere end 20 års praktisk erfaring og forskererfaring, og hun vil dele ud af sine skarpe indsigter i udviklingstendenser i det frivillige engagement
Maria Norup Hertz er afdelingschef for Frivillige, Tværfaglige Indsatser og Udvikling i Mødrehjælpen. Hun vil blandt andet fortælle om, hvordan Mødrehjælpen målretter sine aktiviteter, så de passer til frivillige, der kun ønsker at engagere sig i kortere tidsrum.
Rie Ljungmann, der er programleder i Røde Kors, fortæller om sine erfaringer fra det landsdækkende hjælpenetværk, Røde Kors Parat , hvor digitale værktøjer spiller en afgørende rolle i at matche frivillige med tidsafgrænsede opgaver.
Deudover får deltagerne i en workshop faciliteret af Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby konkret erfaring med, hvordan de kan designe og implementere tidsafgrænsede frivilligopgaver gennem gruppebaserede indsatser.
"Vi kommer med en række interessante konklusioner fra Foreningsrapporten, som bliver perspektiveret af dagens tre oplægsholdere og vendt i en workshop. Så jeg glæder mig til en god dag sammen med repræsentanter for foreninger og medlemsorganisationer fra hele landet", siger Lisbeth Bekker, EG.
Foreningsrapporten 2025
Foreningsrapporten 2025 præsenteres i forbindelse med Foreningskonferencen, der afvikles den 5. november klokken 09:00 til 14:00 i den store sal i Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.
Læs mere om arrangementet:
https://egsoftware.com/dk/ressource/foreningskonferencen-2025-den-moderne-medlemsorganisation
Relaterede produkter
EG Membercare
EG Membercare Easy
Foreningsrapporten 2025 er baseret på både en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse, som blev gennemført i løbet af foråret og sommeren 2025.