Vi udvikler software – bygget til din branche. Vores løsninger bygger på EG’s mangeårige erfaring, størrelse – samt fokus på innovation og sikkerhed.

Hvidovre Kommune vælger løn- og vagtplanløsning fra EG

EG har vundet et stort og strategisk vigtigt udbud om levering af løn- og vagtplanssystemer til Hvidovre Kommune i de kommende 6-8 år.
Fra 1. maj 2027 skal EG levere lønsystemet EG SD Løn til kommunens ca. 7.400 medarbejdere og understøtte vagtplanlægningen for 1.300 medarbejdere via vagtplansystemet EG Altiplan.
Bag tildelingen ligger dels kommunens grundige vurdering af alternativer og pris, men også værdien af et tillidsfuldt samarbejde.
Vi har nu været i tæt dialog med Hvidovre Kommune i en årrække og gradvist udvidet samarbejdet, og jeg er meget glad for, at det nu også omfatter en løn- og vagtplanløsning.
Med underskrift på den nye aftale leverer EG en bred vifte af løsninger til kommunen: EG ØS Indsigt til økonomistyring, EG Netforvaltning Sundhed på sundhedsområdet, EG Selvbetjening til borgerservice, arbejdsmiljøplatformen EG SafetyNet og EG Uno Ung til den kommunale ungeindsats.
Tilsammen dækker løsningerne stort set alle kommunens fagområder og illustrerer, hvad der er muligt, når en kommune og en leverandør arbejder langsigtet om at styrke og samle kernesystemerne på kommercielle vilkår.
Jeg er glad for, at vi ikke er endt i en traditionel kunderelation, men hele vejen har formået at fastholde og udbygge samarbejdet løbende. Det er meget tilfredsstillende at se, hvordan en langsigtet og målrettet strategi fra både kommunen og EG's side over tid har udviklet sig til et stærkt og omfattende kundeforhold med leverancer på tværs af stort set alle kommunens fagområder.

Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune i Region Hovedstaden har ca. 4.500 medarbejdere og er en vigtig aktør i at sikre velfærdsydelser og infrastruktur for kommunens knap 54.000 indbyggere.
Relaterede produkter
SD Løn
EG Altiplan
EG ØS indsigt
Netforvaltning Sundhed
EG Selvbetjening
EG SafetyNet
EG Uno Ung
Vi udvikler software – bygget til din branche. Vores løsninger bygger på EG’s mangeårige erfaring, størrelse – samt fokus på innovation og sikkerhed.